Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/06-10   -   Pressemeddelelse

Brugskørsel med Heste i Andelslandsbyen Nyvang

Bromme køreforening afholder konkurrence i brugskørsel med hest lørdag den 7. august 2010.

Hvad er brugskørsel?
Brugskørsel i vore dage er en række discipliner i håndtering af heste for vogn i forskellige praktiske opgaver og færdigheder. Formålet med denne konkurrenceform er blandt andet, at fastholde og bevare gamle traditioner for brugskørsel med hest og vogn, foruden at det giver kuske og hesteejere en god anledning til at få kørt deres unge heste til og gjort dem til arbejdsvante og gode heste.

I de gode gamle dage skulle en god hest kunne gå frem, rykke (bakke), stå stille mv. på den mindste kommando fra kusken. Dette var vigtigt i nærmest alle sammenhænge. Når man for eksempel kørte til mejeriet og skulle afleverer eller hente mælkejunger ved mejeriets rampe, var det temmelig praktisk, at hesten kunne adlyde sin kusk, så alt foregik hurtigt og uden at forvolde skade på hverken vogn, kusk og hjælpere eller hesten selv.

I vore dage, når man kører med hest, er det fortsat af yderste vigtighed, at hest og kusk er et enigt makkerpar, hvor der ikke er den mindste tvivl om, hvem der har kommandoen, og måske er det endog næsten vigtigere i vore dage, da trafikken omkring byder på biler, lastbiler, og andre store maskiner, der påvirker hesten på sin vej.

Bromme køreforening håber, at mange vil ligge vejen forbi, for at se og opleve det meget specielle samspil, der kan være mellem kusk og hest.


Relevant information

http://www.andelslandsbyen.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Andelslandsbyen Nyvang
Oldvejen 25
4300 Holbæk, Danmark

  +45 51 20 25 09
  +45 51 20 25 09

http://www.andelslandsbyen.dk

Modtag nyheder fra Andelslandsbyen Nyvang på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater