24/06-10
-
Pressemeddelelse
Folkedansens Dag i Andelslandsbyen Nyvang
Danske Folkedansere Region Sjælland afholder Folkedansens Dag d. 7 - 8. august 2010
Lørdag d. 7. august - Folkedansen Dag for seniorer
Kl. 13.30 - 16.00 er vi samlet på aktivitetspladsen, hvor der vil blive danset "legestuedanse", det vil sige, at alle folkedansere kan være med. Verny Green har sammensat et farverigt program og bliver akkompagneret af regionens spillemænd.
Søndag d. 8. august - Folkedansens Dag
Kl. 10.00 er der optog fra hovedbygningen, hvor spillemænd slår tonen an, derefter kommer 10-15 faner, efterfulgt at de mange glade dansere i deres farverige folkedragter. Jo jo, et flot syn der møder de mange tilskuere, der har taget plads på aktivitetspladsen. Efter en kort velkomst og en gang fællesdans er der opvisning af tilmeldte hold, et flot og varierende program kommer her for dagens lys.
Kl. 15.00 samles vi i kirken til en lille gudstjeneste med tilhørende spillemandskoncert, en dejlig måde at afslutte en festlig dag på.
Kom ind og oplev det arbejdende folkedragtværksted i Skoletjenesten, og se baldanserne i Sandby Forsamlingshus.
Danske Folkedansere udstiller folkedragter i Havestuerne fra d. 7. august til d. 24. oktober 2010.
Relevant information
http://www.andelslandsbyen.dk