For fjerde gang slår Andelslandsbyen Nyvang portene op for vinteren. I børnenes vinterferie i uge 7 og 8 er der rig mulighed for at afprøve sine færdigheder ud i de gammeldags sysler, som børn og voksne beskæftigede sig med i de lange vintermåneder, i en tid uden TV, Internet og iphones. At sysle betyder at man sad med håndarbejde, småreparationer, læder og træarbejder, og også børnene var fra tidlig alder sysselsat med det, de formåede. Legetøjet var som regel hjemmelavet og alle forhåndenværende materialer så som papir, grene, blade, garn, uld og stofrester blev fantasifuldt brugt.
Smedie og skovhus kører for fuld damp og kirken summer af liv. Vores mange frivillige er klar til at berette om gamle dage, mens de viser det gamle håndsværk for vores gæster. Husk også at besøge Trønninge Brugs´s køkken. Kogekonen er i gang ved brændekomfuret hver dag, hvor hun fremstiller og fortæller om de gode gamle danske vinterretter, som f.eks. gule ærter, brunkål, hvidkål, kålrabi m.m. Retterne bliver lavet af gode danske råvarer, dels af Nyvangs egne produkter og dels i samarbejde med Lammefjordens grøntsagsavlere.
Her kan børnene selv sysle med:
Sandby forsamlingshus Broderier og pomponer
Husmandsstedet Kom tæt på dyrene i stalden
Hovedbygningen i Havestuerne Filtning - Spinde uld - Karte uld
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.