17/06-13
-
Pressemeddelelse
Nostalgi for fuld damp
Der er tryk på, når Andelslandsbyen og Damptromleklubben afholder Damp- og nostalgiweekend.
Hvordan kører man en damptromle? Hvordan skor man en hest? Hvordan laver man møbler på et gammeldags savværk? Disse spørgsmål, og sikkert mange andre, der dukker op hen ad vejen, kan man få svar på i Andelslandsbyen den 27. og 28. juli.
Damptromleklubben fyrer op i kedlerne på tre store damptromler, og triller ud i landsbyen blandt veteranbiler og traktorer. Samtidig kommes der kul på i den gamle Faurbjerg smedie, hvor der laves hestesko og skos heste. På Glumsø savværk, der jo også ligger i Andelslandsbyen, laver man møbler på gammeldags maner.
For yderligere oplysninger; kontakt marketingchef Benjamin Lamberth, bl@andelslandsbyen.dk, Tlf.: 51 20 25 09. Fotos til pressebrug forefindes på hjemmesiden: www.andelslandsbyen.dk
Relevant information
http://www.andelslandsbyen.dk