07/01-13
-
Pressemeddelelse
Bæredygtige wellnessprodukter hitter
Det er ikke længere nok, at tilbehøret til badet skal se smukt og lækkert ud. Det skal også være produceret med omtanke for miljøet og af materialer, der ikke belaster omverdenen for meget.
Bæredygtig wellness er med andre ord et begreb, vi skal holde øje med. Tanken om, at vi skal tænke over, hvordan tilbehøret til badet er produceret - af hvem og af hvad - vinder i disse år frem. Engelske Opal London er et af de firmaer, der går forrest i kampen for at bringe begrebet bæredygtighed ind over deres store udvalg af spa- og wellnessprodukter.
Opal London er især kendt for deres store sortiment af kropsbørster. I England har blandt andet tørbørstning af kroppen været anerkendt i generationer, men herhjemme får flere og flere også øjnene op for, hvor genialt det er at børste kroppen.
Line Marie Wibroe, der driver brandhouset Andemors Verden og repræsenterer Opal London i Norden, fortæller: "Tørbørstning virker som massage af hudens blodkar, og det hjælper blandt andet lymfesystemet, udskiller affaldsstoffer og mindsker appelsinhud. Og så fjerner det døde hudceller at børste løs. Det er med andre ord ret genialt."
Men en ting er at passe godt på kroppen ved at børste den. Noget andet er at passe på naturen imens. Derfor har Opal London udviklet, hvad de selv betegner som to grønne serier. Det er eco-SPA og eleMENtal. Begge serier satser på materialer som bambus og genanvendeligt træ. Og som noget helt nyt kommer Opal Londons børster generelt også til, at være FSC-mærkede fremover - en proces de er i gang med at rulle ud.
Line fortæller: "Jeg har kendt Opal London, siden jeg lærte min mand at kende tilbage i 2002 og han arbejdede for dem. De har altid været meget bevidste om, hvem der producerer deres ting, og de rejser selv ud i verden og besøger deres fabrikker ofte. Jeg synes det er godt, at de ikke kun interesserer sig for selve produktets kvalitet, men også for produktionen, der ligger bag. Og når de så tager det skridtet videre og introducerer bæredygtige materialer i selve produkterne, så synes jeg de tager det hele til et højere niveau til glæde for os forbrugere", slutter hun.
Der er i i skrivende stund 12 produkter i eco-SPA og eleMENtal-serierne og priser svinger mellem 39,95 og 79,95 DKK. Dertil kommer alle de nye FSC-mærkede produkter.
Du kan finde alle de bæredygtige wellnessprodukter på www.andemors-wellness.dk.
Livsstilsbillederne er taget af fotograf Signe Roderik Abel - Nimastock.com
Relevant information
http://www.andemors-wellness.dk