Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/01-13   -   Pressemeddelelse

BathBlocks kommer til Andemors Verden og Skandinavien

I USA er de et kæmpehit - BathBlocks. De store badeblokke, som børn kan bygge med og som klistrer, når de bliver våde. De fremstilles i mange forskellige varianter og appellerer til både piger og drenge. Nu kommer de endelig til Skandinavien, fordi Andemor fra Andemors Verden synes, de passer som badeand i et badekar ned i hendes univers.

Andemors Verden er et nordisk brandhouse, der er drevet af Line Marie Wibroe, alias Andemor. Line har en passion for børns leg med vand, og derfor har hun dedikeret et helt univers til netop dette - leg med og tilvænning til vand. Af samme årsag var hun også mere end begejstret, da hun spottede BathBlocks fra Just Think Toys på det sociale medie Pinterest.

"Jeg elsker at søge rundt på nettet efter produkter, der passer ind i mit univers - Andemors Verden. Og det her - det var mere end oplagt. Jeg oplever tit mine forhandlere efterspørger vandlegsprodukter, der appellerer til drengene, så da jeg så BathBlocks, var jeg helt solgt, fordi det minder lidt om Lego, hvor det handler om at bygge og skabe - bare i badet", forklarer Line.

Derfor tog hun kontakt til Just Think Toys, der blev meget glade for henvendelsen, da de længe har haft lyst til at bringe deres præmierede og patenterede produkter til Europa. Just Think Toys sendte Line en stak prøver på BathBlocks, som hun - som med alt andet hun har i overvejelse - startede med at prøve af på egne børn.

"Jeg så ikke skyggen af dem i to timer, hvor de byggede vandbaner, legede med skibe og klistrede løs på væggene", griner Line. "Så hvis jeg havde været i tvivl, var jeg det ikke efter den oplevelse".

Siden er det gået stærkt med at arbejde på at få styr på alt det praktiske. Men nu er første ordre sendt af sted, produktionen går i gang i februar, og de første produkter er klar til levering i Skandinavien i marts/april.

"Og det er verdens fedeste følelse", fortæller Line, der for første gang skal have produkterne med, når hun tager på Formex i Stockholm fra den 17 - 20. januar.

Blandt de produkter, der kommer ud i butikkerne, vil være:

· Sæt til at bygge vandbane, 21 dele, vejledende udsalg 199,95 DKK
· Slot med figurer, vejledende udsalg 199,95 DKK
· Madlavningssæt med kogeplade og udstyr, vejledende udsalg 199,95 DKK
· Kystvagt med skibe og klodser, vejledende udsalg 199,95 DKK

Samt mange flere - priser starter ved 99,95 DKK.

Se mere på www.andemors-vandland.dk

Relevant information

http://www.andemors-vandland.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Andemors Verden
Lerbækvej 8
2680 Solrød Strand , Danmark

  +45 70 203 201
  +45 29 298 285

http://www.andemors-verden.dk

Modtag nyheder fra Andemors Verden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire