Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/04-13   -   Pressemeddelelse

Andemors Verden kommer på Aquafair

Andemor og Andemors Verden kommer for første gang på Aquafair, når messen løber af stablen i Fredericia den 10. og den 11. april. Aquafair er en messe målrettet fagfolk inden for vand og wellness og har på den måde helt samme målgruppe som Andemors Verden - nemlig alle, der gerne vil opleve glæden ved vand.

Andemors Verden sælger produkter til detailindustrien og har til formål at sprede glæde blandt børn og barnlige sjæle. Et område, der har især fanget Andemors hjerte, er børns leg med vand. "Jeg har længe synes, det er synd, at netop vandleg virker nedprioriteret mange steder, fordi det rummer så meget nærvær forældre og barn imellem og giver grobund for et potentielt livslangt godt forhold til dette fine element. Derfor har jeg kastet mig over at få glæden ved vand helt frem i badekarret", griner Line Marie Wibroe, der efterhånden er bedre kendt som Andemor.

Derfor er det også naturligt, at Andemors Verden skal med på den professionelle fagmesse Aquafair, når den løber af staben i næste uge i Fredericia den 10. og den 11. april. Line kommer først og fremmest på messen for at sælge de mange produkter fra hendes i alt fem forskellige internationale brands til svømmehaller, campingpladser, wellnesscentre og alle andre, der besøger messen.

Men hun kommer også for at have fingeren på pulsen. Det gør hun, så hun kan finde de bedste produkter i udlandet og bringe til Norden i takt med hendes forretning vokser. Line fortæller selv: "Da jeg blev opmærksom på Aquafair, kunne jeg med det samme se fidusen i at komme og udstille. Jeg vil gerne drive Andemors Verden på en måde, der gør, at alle tænker på mig, når det gælder om at sprede glæde ved vand. Og så skal jeg altså være der, hvor jungletrommerne lyder højest inden for vandglæde. Det gør de på Aquafair".

Med sig til Aquafair medbringer Andemors Verden:
- Swimava, et helt nyt brand i Andemors Verden. Swimava laver halsringe og svømmetilbehør til babyer og småbørn og har på verdensplan solgt over 500.000 produkter. Halsringen fra Swimava er udvalgt som en af årets produktnyheder på Aquafair.
- Opal London, der laver tilbehør til spa og wellness og især er kendt for deres store børstesortiment og mange skægge og skøre badeænder.
- Star & Rose, der laver masser af lækre ting til wellness og farverige ting til børnebadet.
- Funkit World, der laver foldbare produkter og især er kendt for deres spand, Scrunch-bucket.
- Just Think Toys, en nyhed i Andemors Verden og i Europa. BathBlocks er en genial måde, at aktivere barnet på, mens det er i bad.

Du finder Andemor og Andemors Verden på stand D-3222. Du kan læse mere om Aquafair her: www.aquafair.dk

Læs mere om Andemors Verden på www.andemors-verden.dk og i folderen her http://issuu.com/andemor/docs/andemors_folder__en-sidet__endelig_12.01.2013

Relevant information

http://www.andemors-verden.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Andemors Verden
Lerbækvej 8
2680 Solrød Strand , Danmark

  +45 70 203 201
  +45 29 298 285

http://www.andemors-verden.dk

Modtag nyheder fra Andemors Verden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater