Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/08-14   -   Pressemeddelelse

Andemor byder på hajkage og blåt saftevand til årets DesignTrade



Kommer du forbi årets DesignTrade, der løber af stablen fra på søndag og tre dage frem, og kigger du forbi Andemors Verden, kan du være så heldig at blive budt på hajkage og blåt saftevand. Anledningen er, at Andemor siger velkommen til flere nye brands - herunder SwimFin, der laver hajfinner børn kan tage på ryggen og på en sjov måde lære at svømme med.

Det er kun tredje gang DesignTrade løber af stablen, og det er kun tredje gang Andemor er med, men det er allerede blevet en tradition, at på anden-dagen er der kage på Andemors Stand. På første messe blev de besøgende budt på piratkager med klap for øjet, da Andemors Verden sagde velkommen til en ny piratand. I januar blev de besøgende budt på sommerkage for at fejre de mange nye strandting, og her i august er der altså "hajkage". Til at drikke vil der være blåt saftevand.

Lines begrundelse for at servere kage er enkel: "Jeg vil gerne gøre det til en fest at være en del af detailbranchen - især den del, der har med børn at gøre - hvor jeg jo holder til", fortæller Line. "Jeg serverer kage for på den måde at skabe en god og hyggelig begivenhed, hvor alle der har lyst til at kigge forbi er velkomne, så vi lidt uformelt kan glæde os over, at vi er en del af den samme andedam og snakke om, hvad der rører sig for tiden".

Årets hajtema kommer sig af, at Andemors Verden i år har taget imod SwimFin, der laver hajfinner til børn. Nye brands hos Andemors Verden er også Puj og Suki, der laver henholdsvis lækre tilbehørsprodukter og bamser og gaveartikler. De tre nye brands vil blive udstillet sammen med de seks andre brands, Andemors Verden arbejder for.

"Når det lige blev hajtema og ikke et bamse- eller babytema, der kunne referere til mine andre brands, så skyldes det, at jeg har haft SwimFin lidt længere end de andre to, og jeg simpelthen har en fest med de finner. Folk har bare taget så godt imod dem, og jeg ser det ene sjove billede folk deler på sociale medier efter det andet, hvor deres børn er små hajer. Det skal fejres", smiler Line.

Hajkagen vil blive serveret mandag den 25. august klokken cirka 14.00, og der er kage så længe "lager haves". Sidste år var der så meget kage, at der også var kage til de gæster, der kom om tirsdagen.

DesignTrade finder sted i Bella Centeret fra søndag den 24. august til og med tirsdag den 26. august.

Andemors Verden er på stand B5-003B/B5-005B i hal B.

Relevant information

Folder vinter og efterår 2014 fra Andemors Verden
http://issuu.com/andemor/docs/andemors_verden_folder_efter__r_og_


Billeder


Pressekontakt

Line Marie Wibroe
Andemor
  +45 70 203 201
  +45 29 298 285

Firma

Andemors Verden
Lerbækvej 8
2680 Solrød Strand , Danmark

  +45 70 203 201
  +45 29 298 285

http://www.andemors-verden.dk

Modtag nyheder fra Andemors Verden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire