25/08-14
-
Pressemeddelelse
Velkommen til himlen for bamsomaner - velkommen til Suki!
Det engelske brand Suki er kommet til Danmark. Suki laver gaveartikler over en bred kam, men er især kendt for deres bamser. Bamser, der beror på generationers viden om hvordan den slags skal fremstilles, for at kvaliteten kan være i top. Suki er kommet til landet via brandhouset Andemors Verden, der i første omgang slet ikke skulle handle med bamser, men som endte med ikke at kunne lade være.
I foråret 2014 var ejeren af Andemors Verden, Line Marie Wibroe, på en af Europas største detailmesser, SpringFair i Birmingham for at besøge flere af firmaets leverandører. På messen var også det britiske gave- og bamsebrand, Suki.
Som en ægte bamseelsker kunne Line ikke lade være med at blive tiltrukket af Sukis stand, mens hun var på messen. Som hun selv fortæller: "Som barn var jeg en kæmpe bamsoman. Jeg kunne ikke få nok bamser i mit liv. Min forkærlighed for bamser er åbenbart aldrig helt forsvundet, for da jeg gik forbi Sukis stand, gik jeg bogstavligt talt i stå ved synet af alle deres nuttede bamser".
Line har længe gerne ville udvide sortimentet i Andemors Verden med flere helårlige produkter, men med et fokus på børns leg med vand lå bamser ikke lige for. Men når hun alligevel endte med at sige ja til at distribuere Suki i Danmark og Sverige, så skyldes det folkene bag Suki.
Suki udspringer af det kendte bamsebrand RUSS, der tragisk lukkede tilbage i 2010. Tabt var i første omgang generationers viden om bamsefremstilling og et forhandlernetværk i verdensklasse. Men ikke længe for en lille skare af RUSS' kernemedarbejderne fik muligheden for at starte forfra, og i starten af 2011 så Suki dagens lys.
"Det har altafgørende betydning, hvem du aftager varer fra, hvis du vil arbejde med ting til børn", fortæller Line og siger videre: "Du skal kunne stole på at de mennesker, der producerer, ved hvad de har med at gøre. Og folkene bag Suki er både rare, dybt professionelle, og så ved de alt om sikkerhed i forhold til bamser. Noget, der er meget vigtigt i lyset af, at netop bamser ofte henvender sig til et meget ungt og "sårbart" publikum", smiler Line. Og konstaterer - at de heldigvis har et svagt punkt for havdyr - især skildpadder. Noget, der passer godt ind i hendes vandfokus.
Suki er allerede på vej ud i danske butikker med Salling som første aftager, og folk har taget mere end godt imod bamserne. Line tror det skyldes Sukis skæve univers og ikke mindst, at de er dygtige til at lave bamser med store øjne. "Især serien Li'L Peepers har taget verden med storm. Det er en serie, hvor alle bamser har ekstraordinært store øjne, og ofte også hoveder, og hvor hver model kommer i mange varianter. En skildpadde er med andre ord ikke bare en skildpadde. Det er en folboldpadde, en denimpadde, en mønsterpadde, en Hawaiipadde og sådan kunne jeg blive ved", griner Line.
Der er bamser og gaveartikler i alle prisklasser.
Suki bliver lanceret i disse dage på efterårets DesignTrade, der finder sted i Bella Centeret. Andemors Verden er på stand B5-003B/B5-005B, hal B5.
Relevant information
Folder vinter og efterår 2014 fra Andemors Verden
http://issuu.com/andemor/docs/andemors_verden_folder_efter__r_og_
Pressekontakt
Line Marie Wibroe
Andemor
+45 70 203 201
+45 29 298 285