29/06-12
-
Pressemeddelelse
Den nye 60ID-serie: perfekt til både arbejde og fornøjelse
Med 60ID-serien introducerer AOC et sortiment af displayprodukter, som er designet til standardbrug på kontoret og i hjemmet.
Hvad enten displayet skal anvendes på kontoret, til multimedieformål eller til spil, så kan 60ID-serien let anvendes til alle almindelige formål, og med deres strukturerede og slanke ydre tager de sig godt ud på alle arbejdspladser. Egenskaberne gør, at virksomheden kan opfylde de individuelle krav i de enkelte arbejdsmiljøer. Samtidig passer 60ID-displayene ind på næsten alle åbne kontorer takket være det diskrete og ensartede design - det sætter endelig en stopper for den rodede fremtoning, som uens monitorer kan forårsage.
Størrelser og formater
Displayene kan prale af den nyeste LED-teknologi, og skærmstørrelsen går fra 48,1 cm (19") til 60,9 cm (24"). Modellerne med klassisk mat finish findes også med forskellige formater: Ud over det almindelige 16:9-bredformat er der også fordele ved 16:10-formatet, særligt til kontorbrug.
Stærk ydelse, lavt forbrug
Med en lysstyrke på 250 cd/m², en statisk kontrast på 1000:1 (dynamisk: 20.000.000:1) samt en responstid på mellem 2 og 5 ms (GtG) byder alle produkter i 60ID-sortimentet på livagtige og virkeligt skarpe billeder. Takket være den moderne LED-teknologi er modellerne ikke alene slanke, men samtidig også yderst energibesparende ved almindelig anvendelse: Afhængig af størrelsen bruger de mellem 26 og 42 watt. Intelligente driftstilstande er med til at reducere energiforbruget yderligere. På standby falder forbruget endda til under 0,5 watt. 60ID-modellen lever op til kravene i stringente miljøcertifikater, såsom EPEAT Gold og TCO 5.0.
Det rette display til ethvert formål
Alle produkterne i 60ID-serien leveres med vippefunktion. Afhængig af modellen kan de også justeres i højden og drejes i forskellige retninger, hvilket gør, at monitoren kan roteres fra vandret til lodret indstilling på få sekunder. Opløsningen varierer fra 1440 x 990 pixel til kontorbrug op til Full HD (1920 x 1080 pixel), der byder på en naturlig gengivelse af billed- og videosignaler i høj opløsning. Nogle typer er udstyret med USB-hubs med fire USB 2.0-porte hver, hvilket gør det let at tilslutte flashdrev, harddiske og digitalkameraer. Digitale DVI-D- og HDMI-indgange fuldender paletten af tilslutningsmuligheder på udvalgte modeller.
Smarte egenskaber
Alle 60ID-displays er HDCP-kompatible, opfylder VESA vægmonteringsstandarder og er forsynede med indbyggede højttalere og en sikkerhedsport til Kensington-lås. Den snedige i-Care-software øger seerkomforten og sparer samtidig energi: En sensor måler de omgivende lysforhold og tilpasser automatisk intensiteten af LED-baggrundsbelysningen. Med Ionic Breeze præsenterer AOC også en indbygget højspændingsioniser til rensning af luften på arbejdspladsen.
60ID-monitorerne forventes på markedet fra juni 2012. Vejledende udsalgspris ligger fra 1033 kr.
Relevant information
http://www.aoc-europe.com
Firma
AOC International (Europe) B.V.
Plaggenbahn 42
46282 Dorsten,
Danmark
+49 30 78 90 76 - 0
www.aoc-europe.com