02/07-10
-
Pressemeddelelse
Vælg selv udseende på AOC's ny ultratynde WLED-skærme med fuld HD-opløsning
Design og livsstil er også blevet nøglekøbskriterier for moderne fladskærme. AOC imødekommer behovet for mere individualisme med to ultratynde LCD-fladskærme, hvis frontramme kan udsmykkes med unikke stickers. Disse modeller, der er holdt i en trendy hvid, gør et slående indtryk med deres krystalklare ramme og integrerede LED-stribe. Takket være fuld HD-opløsning, WLED-baggrundsbelysning og andre innovative egenskaber er deres ydelse også fantastisk.
Moderne teknologi og eksklusivt design
Med deres nye e2237Fwh 54,7 cm/22" og e2437Fh 61 cm/24" præsenterer AOC to nye skærme, der på alle måder er bemærkelsesværdige: den nyeste WLED-baggrundsbelysningsteknologi pakket ind i et supertyndt kabinet, der er blot 22 mm dybt. Deres transparente ramme med krystalklar finish suppleres af den diskret monterede blå LED-stribe og brugervenlige navigationsberøringsring. Med et kontrastforhold på 20.000.000:1 (DCR) skaber disse skærme endvidere billeder, der er utrolig kontrastrige.
Smarte detaljer
Den transparente frontramme kan skræddersys til din personlige smag med udskiftelige skins. Og da de ikke er udstyret med en almindelig skærmstøtte, har disse skærme et specielt, moderne og sofistikeret udseende, mens skærmens hældningsvinkel komfortabelt kan justeres via den praktiske stander. i-Care-sensoren måler desuden den omgivende lysintensitet og justerer automatisk skærmens luminans, hvilket sikrer et mere behageligt arbejdsmiljø.
Disse fladskærme, der er udstyret med D-Sub-, DVI-D- og HDMI- inputmuligheder (med HDCP), opfylder alle behov i forhold til tilslutning og multimedieforskellighed. En stor mængde alternative kilder, som eksempelvis net- og notebooks, kan uden problemer tilsluttes.
Miljøvenlig takket være LED-baggrundsbelysning
Da LED-belysning bruger mindre strøm og er fri for kviksølv, gør brugen af det som baggrundsbelysning disse nye WLED-skærme særdeles miljøvenlige. Det lave strømforbrug er godt for miljøet og godt for pengepungen. Begge skærme lever endvidere op til de internationale miljøstandarder i EPEAT sølv-certificeringen.
e2237Fwh- og e2437Fh-modellerne er på markedet fra august, og butiksprisen er endnu ikke blevet fastsat.
Billeder til download :
www.united.de/downloads/AOC_37IDOm AOC:
AOC er et af de førende mærker på skærmmarkedet. Virksomhedens europæiske hovedkontor er beliggende i Berlin. Høj kvalitet, førsteklasses service, et attraktivt design samt miljøvenlige og innovative produkter til konkurrencedygtige priser er årsagerne til, at flere og flere distributionspartnere har tillid til AOC. Det særdeles brede produktsortiment af computerskærme, tv-skærme og LCD-tv'er har vundet utallige priser, blandt andet den hæderkronede "red dot" designpris. AOC er datterselskab af TPV Technology Limited, der er verdens største LCD-fremstiller. www.aoc.com/eu
Relevant information
http://www.aoc-europe.com