09/02-11
-
Pressemeddelelse
AOC tavle-pc for meget mindre end 200 €: 'Tavlecomputere for alle'
Skærmspecialisten AOC præsenterer sin første tavle-pc. Med en pris, der ligger et stykke under 200 €, er den henvendt til forbrugere med et stramt budget. Modellen på 20,3 cm/8″ med Android 2.1-operativsystem er solidt bygget og overbeviser med god billedkvalitet. Uanset om du er hjemme eller på farten, kan tavle-pc'en bruges til både arbejde og fornøjelse.
Siden verdenspremieren på CES i Las Vegas i januar 2011 har AOC's tavle-pc tiltrukket masser af opmærksomhed over hele verden som en model til "under 200 US Dollar". Den meget let håndterbare model - som også er behagelig at røre ved - kommer på markedet i Europa midt i marts. Offentligheden får den at se første gang på CeBIT i Hannover fra 1. - 5. marts.
Med den meget lave pris tilgodeser AOC et stort antal forbrugere, der synes, at tavlecomputere er interessante og nyttige, men som ikke har økonomiske midler til priser på 200 € og derover.
Egenskaber
Tavle-pc'en, der kun vejer 480 g, er udstyret med en modstandsdygtig berøringsfølsom skærm med 800 x 600 pixel, skærmrotation, Rockchip-processor med 600 MHz og indbygget lithium-ion-batteri samt 4 GB intern flash-hukommelse. Hukommelsen kan udvides via en port til Micro SD-kort. Tastatur, hukommelsessticks, kameraer og andre periferienheder kan sluttes til modellen via USB 2.0. Der er netværksadgang via WLAN (802.11b/g).
Perfekt til at arbejde og spille - også på farten
Tjekker du e-mail eller læser nyheder hjemme på sofaen? Viser du vennerne dine nyeste fotos på en café eller på altanen? Det hele er muligt med AOC's tavle-pc. Du kan også se film eller videoer eller spille onlinespil. Lyden følger med via integrerede højttalere. Det er også muligt at tilslutte høretelefoner via den tilhørende port.
På CeBIT
AOC præsentere tavle-pc'en og mange nye skærme på CeBIT i Hannover fra 1. - 5. marts 2011 i hal 15 på stand D35.
Relevant information
http://www.aoc-europe.com