28/07-11
-
Pressemeddelelse
AOC indleder LED-æraen for hele sit skærmsortiment i 2012
Skærmspecialisten AOC annoncerer, at alle dens skærmprodukter fra starten af 2012 vil blive produceret med nyskabende LED-baggrundsbelysning. Dermed styrker AOC sit miljøengagement, da denne nyskabende teknologi leverer en uovertruffen energireduktion og ressourceeffektivitet.
Størstedelen af monitorerne i AOC's produktportefølje er allerede udstyret med nyskabende LED-baggrundsbelysning, og millioner af AOC-kunder høster allerede fordelene ved denne visionæree teknologi i deres produkter. Nu har AOC besluttet at udstyre alle sine produkter med paneler med LED-baggrundslys fra starten af næste år.
Bedre billedkvalitet
Sammenlignet med skærme med traditionel CCFL-baggrundsbelysning leverer LED-monitorer en overlegen billedkvalitet med høje kontrastforhold og bedre farvemætning. Det gør dem til det perfekte valg til dagens digitale underholdning, f.eks. at spille spil eller se film, men også til almindelig kontorbrug.
Mere stilfuld
Da integrationen af LED-baggrundsbelysning giver mulighed for en meget slankere konstruktion med en profil på under 1 cm, åbner AOC's produktdesignspecialister op for helt nye muligheder. Som følge heraf kan produkterne få et langt mere attraktivt udseende end tidligere og se mere sofistikerede ud. Når disse slanke monitorer stilles på et skrivebord, fungerer de som veritable designbudskaber
Mindre er mere: et grønnere aftryk
Eftersom ressourceeffektivitet, energibesparelse og bæredygtighed efterspørges stadig mere fra både slutbrugere og virksomheder, er det et naturligt skridt for AOC at gennemføre overgangen til strømbesparende LED-baggrundsbelysning. For det første er der ikke lamper eller reflektorer i LED'er. De er lettere og tyndere end konventionelle monitorer og kræver derfor færre ressourcer. For det andet bruger LED-modeller op til 50 % mindre energi end konventionelle CCFL-paneler, som reducerer energiomkostningerne i hjemmet og på kontoret betydeligt. Varmeudviklingen er også meget lavere med LED-teknologi, hvilket igen forbedrer indeklimaetog reducerer belastningen af klimaanlæg. Derudover fremstilles LED-monitorer helt uden brug af kviksølv og er lettere at genbruge. Det slankere design og den lavere vægt medfører også, at energiforbruget til transport er betydeligt lavere, hvilket samlet set giver kraftige besparelser med de over 25 millioner monitorer, som AOC forventer at sælge næste år. Sidst, men ikke mindst, er levetiden for LED betydeligt længere end for modeller med konventionel CCFL-baggrundsbelysning, hvilket gør dem til en bedre langsigtet investering. AOC har truffet et bevidst valg om kun at anvende LED'er i fremtiden og giver dermed sine kunder en markant nedsat samlet ejeromkostning.
Om AOC:
AOC er ét af verdens førende mærker på skærmmarkedet. Flere og flere forbrugere og distributionspartnere har tiltro til AOC på grund af høj kvalitet, førsteklasses service, attraktivt design samt miljøvenlige og innovative produkter til konkurrence-dygtige priser. Det fantastisk brede udvalg af computerskærme, monitor-fjernsyn og LCD-fjernsyn har vundet utallige priser, blandt andet den anerkendte red dot design award. AOC er et datterselskab under TPV Technology Limited, som er verdens største producent af LCD-skærme.
Relevant information
http://www.aoc-europe.com