03/05-11
-
Pressemeddelelse
Ekspansion i en krisetid
En af landets største specialforretninger for have- og parkmaskiner tilbyder nu også udstyr til de mange maritime kunder omkring Fyn.
Den fynske virksomhed, AP Motorcenter, der i mange år fortrinsvis har været kendt som leverandør af maskiner til professionelle anlægsgartnere og skoventreprenører udvider nu specialforretningerne, der henvender sig til private kunder.
- Selv om der er dømt krisetid, har vi valgt at satse på en væsentlig udvikling af virksomheden, så den i højere grad kommer til at henvende sig til et bredere felt af fritidsfolk med haveinteresser og lyst til at bruge de fynske farvande, oplyser firmaets marketingmedarbejder, Jette Bruun Hansen.
Det betyder, at virksomhedens to detailforretninger i Odense og Svendborg fremover vil repræsentere et helt nyt forretningskoncept med varesortimenter til have-, park og marinekunder.
Ud over maskiner og redskaber til havefolket tilbyder forretningerne nu også et nyt og omfattende program af haveudsmykning i form af belysninger og dekorationer.
De maritime afdelinger vil markedsføre forskellige typer påhængsmotorer, mindre joller og almindeligt marinetilbehør.
Mens der allerede er etableret en maritim afdeling i forretningen i Odense, indrettes der i øjeblikket et tilsvarende afdeling i AP Motorcenter i Svendborg.
Udfordrer med service
Udviklingen af AP Motorcenter har i løbet af de senere år omfattet udvidelse af forretning og værksted på Hollufgårdsvej i Odense-forstaden Højby, så forretningen her omfatter 1000 kvadratmeter, og etableringen af en 700 kvadratmeter stor afdeling på Grønnemosevej i Svendborg for et par år siden.
Denne udvikling følges nu op af en massiv markedsføring, der blandt andet skal understrege forretningernes serviceniveau som et afgørende grundlag for ekspansionen.
- Selv om der fortsat tales om krisetid, er vi ikke betænkelige ved at investere i yderligere udvikling af firmaet som specialforretning, konstaterer Jette Bruun Hansen.
Satser på service
Konceptet for ekspansionen er at videreudvikling to fynske detailforretninger som deciderede specialforretninger.
- Vores tilbud er, pointerer Jette Bruun Hansen fra AP Motorcenter, at vi i høj grad er i stand til at sikre professionel kunderådgivning, fulgt op af service på eget værksted med et reservedelslager på 20.000 enheder til de fleste kendte mærker.
Sideløbende med udviklingen af forretningerne satses der på netsalg både for have- og parkafdelingen og den maritime afdeling.
Virksomheden forudser i forbindelse med ekspansionsbestræbelserne et behov for en vis udvidelse af medarbejderstaben, der i øjeblikket omfatter 15 medarbejdere.
Relevant information
http://www.apmotorcenter.dk