Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/06-09   -   Pressemeddelelse

Økonomisk krise 1 år endnu

Den økonomiske krise vil vare 12 måneder endnu, spår over 62 pct. af erhvervslederne i danske virksomheder. Erhvervslederne siger også, at deres medarbejdere ikke tør have så mange aktier i deres pensionsopsparing som tidligere.

Vær parat til at tage en risiko

Optimismen har endnu ikke fået tag i danske erhvervsledere. Halvdelen tror, at den økonomiske krise vil vare et helt år endnu. Det viser en ny undersøgelse foretaget af AP Pension. "Den seneste tids stigninger på aktiemarkederne viser, at det er vigtigt at være til stede, når aktiemarkederne vender", siger adm. direktør Hans Boye Clausen, AP Pension.

Den økonomiske krise vil vare over 12 måneder endnu. Det mener over 62 pct. af de adspurgte medlemmer af AP Pensions pensionspanel, som består af omkring 230 ledere fra større og mindre virksomheder i hele landet. Under en tredjedel regner med, at vi er igennem krisen i begyndelsen af 2010.

Vi er blevet mere forsigtige

Når panelet skal vurdere, hvor risikovillige deres medarbejdere er i forbindelse med pensionsopsparingen - altså hvor mange aktier de tør have i deres pensionsopsparing, mener tre ud af fire (71,2 pct.), at de er blevet mere forsigtige. To tredjedele (66,6 pct.) forventer, at medarbejderne i fremtiden i højere grad vil efterspørge pensionsordninger med lav risiko, dvs. en opsparing med færre aktier og flere obligationer.

Når det gælder panelets egne medlemmer, som alle er ledere, er kun hver tredje (32,6 pct.) blevet mindre risikovillig, mens to ud af tre (62,9 pct.) har holdt fast ved deres aktieandel i opsparingen.

Is i maven

"Det er vigtigt at være til stede med sin investeringsstrategi, når aktiemarkederne vender, ellers kan man for alvor blive hægtet af," siger AP Pensions adm. direktør Hans Boye Clausen i en kommentar til undersøgelsen. Og han fortsætter: " Den seneste tids stigninger på aktiemarkederne viser, hvor let man kan gå glip af stigninger, hvis man nedbringer sin aktieandel efter et kraftigt fald. Det bedste er jo at sælge før et fald og købe før en stigning, men det er utopi. Derfor skal man fastholde sin investeringsstrategi, hvis der er mere end 6-7 år til pensionering. Men omvendt gælder det altid for fornuftig pensionsplanlægning, at jo tættere man er på pensionsalderen, jo mindre risikovillig skal man være."


Relevant information

http://www.appension.dk


Pressekontakt


Firma

AP Pension
Østbanegade 135
2100 København Ø, Danmark

  39 16 51 02
  20 83 11 02

http://www.appension.dk

Modtag nyheder fra AP Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater