Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/07-09   -   Pressemeddelelse

Erhvervsledere dumper forårspakken

"Dumpet!" Sådan lyder erhvervsledernes bedømmelse af den del af skattereformen - "Forårspakken" - som vedrører pensionsområdet. Det viser en ny undersøgelse gennemført af AP Pension.

Den skattereform, der træder i kraft fra nytår, vil mindske lysten til at spare op til pensionen. Det mener to ud af tre af medlemmerne af AP Pensions pensionspanel, som består af over 300 ledere fra større og mindre virksomheder i hele landet.

Urimeligt med et loft på kr. 100.000

Skattereformen indfører fra den 1. januar 2010 et loft på 100.000 kr. på den årlige indbetaling til ratepension. Kun to ud af ti finder dette loft rigtigt, mens hele syv ud af ti finder begrænsningen urimelig.

Tilsvarende mener syv ud af ti erhvervsledere, at forårspakken generelt mindsker valgfriheden, og at den skattemæssige fordel ved pensionsopsparing bliver mindre.

Forenkling efterlyses

AP Pension spurgte også erhvervslederne, om de savnede noget i forårspakken i relation til pension. Her kom der et klart ønske: at man forenkler antallet af regler! Det beder tre ud af fire om.

"Det kan stadig betale sig at spare op til pension. Men loftet på 100.000 kr. for rateforsikringer er en ærgerlig begrænsning," siger AP Pensions adm. direktør Hans Boye Clausen, og tilføjer, at en sådan begrænsning er med til at gøre systemet ugennemskueligt, fordi man bliver tvunget til at kombinere flere løsninger. Altså et skridt i den gale retning.

"Mange kunder efterspørger viden om fordele og ulemper ved livrentepension, fordi denne pensionsform ikke er ramt af loftet. Og mange savner generelt information, der kan hjælpe dem med at forholde sig til skattereformen. Det er en opgave, som vi må tage på os i pensionsselskaberne," fastslår Hans Boye Clausen.


Relevant information

http://www.appension.dk


Pressekontakt


Firma

AP Pension
Østbanegade 135
2100 København Ø, Danmark

  39 16 51 02
  20 83 11 02

http://www.appension.dk

Modtag nyheder fra AP Pension på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater