08/07-13
-
Pressemeddelelse
Playitas præmieret med prestigefyldt pris
Den kanariske regering har netop præmieret Playitas, Apollos sports- og familieresort, med den mest prestigefyldte turismepris på De Kanariske Øer "Medal of Tourism Excellence". Valget faldt på Playitas, da resortet bidrager væsentligt til at udvide turismemulighederne på Fuerteventura og De Kanariske Øer med "Aktiv Turisme", lød det i argumentationen.
Den 4. juni blev Playitas nomineret til prisen af Fuerteventuras Inter-Island Council (Cabildo de Fuerteventura), og primo juli modtog direktør for Playitas, Stephan Meyvisch, pris og medalje fra den kanariske regering.
- Prisen "Medal of Tourism Excellence" til Playitas er en flot cadeau til Apollos relativt nye sportsresort, som åbnede i 2009, og herudover det første sportsresort, der modtager den. Herudover er det en flot anerkendelse til kommunen Tuineje, som Playitas fysisk ligger i. Mere end 75 % af de ansatte på resortet kommer således fra lokalområdet, og både de og vi i Apollo er mere end stolte over tilkendegivelsen, udtaler Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef i Apollo.
Playitas danner rammen om mange professionelle sportsudøveres træning både før, under og efter vigtige sportsbegivenheder. Senest har Playitas indgået aftale med den svenske Olympiske Komité om, at de svenske deltagere til OL i 2016 træner i respektive discipliner på netop Playitas.
Team Saxo Bank har cykeltrænet på Playitas i flere år, ligesom triatleterne Rasmus Henning fra Danmark og Lisa Nordén fra Sverige både træner på Playitas og har deltaget i Challenge Fuerteventura, som har sit udspring og målområde på Playitas. Rasmus Henning har vundet Challenge Fuerteventura to gange og boet på Playitas med sin familie i en længere periode. Også svømmeren, Lotte Friis, svømmetræner på Playitas, da det olympiske bassin giver optimale svømmetræningsbetingelser. Playitas er også et benyttet sports- og familieresort for ganske almindelige skandinaviske familier og par, som holder ferie, hvor afslapning, varme og træning går hånd i hånd.
Playitas åbnede som sportsresort i 2009 og omfatter blandt andet en olympisk pool med et 50-meter bassin, et stort fitnesscenter med Nautilus-maskiner, en stor udendørs fitnesspark, en række tennisbaner og et cykel-center. En nyåbnet spa bidrager til velværen på resortet. Apollo sender cirka 18.000 til Fuerteventura hvert år med hovedparten til Playitas.
Priserne blev stiftet i 2008, og Playitas er det første sportsresort, som har modtaget den.
For mere information, se her:
http://issuu.com/fuerteventuramagazinehoy/docs/86_fmhoy_072013?e=1153232/3827721
Sportsfaciliteter på Playitas, Fuerteventura:
· Stort fitnesscenter (Nautilus-maskiner)
· Stor udendørsfitnesspark (Norwell)
· Olympisk swimming-pool (50 meter pool)
· Tennisbaner
· Cykel-center (mountain bikes og racercykler fra Giant)
· Golfbane med 18 huller (og golfundervisning med PGA pro)
· Indendørshal (til håndbold, badminton, etc.)
· Cross-fit område
· Dykning / dykkerskole
· Windsurfing
· Katamaran-sejlads
· Havkajak
· Spinning
· Aerobic
· Pilates
· Yoga
· Five-a-side fodbold
· Beachvolley
· Basketball
· Vand-aerobics
· Vandpolo
· Bordtennis udendørs
· Stavgang (også i bjergene)
· Gode løbe- og cykelruter med kort til
· Minigolf
· Vandrutsjebane på 125 m.
· Legeplads
For mere information eller billedmateriale:
Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo Danmark, mob.: +45 22 20 13 40
E-mail: Rikke.Koks.Andreassen@kuoni.dk
Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.
Relevant information
http://www.apollorejser.dk/