05/10-11
-
Pressemeddelelse
Arbejdermuseet: Gratis omvisninger for børn og voksne
Efterårsferien byder på gratis omvisninger på Arbejdermuseet for både børn og voksne:
Hele efterårsferien (15.-23. oktober) er der gratis omvisning for børn hver dag kl. 11 med fokus på børnearbejde og med tilhørende værkstedsaktivitet.
I samme periode vises Arbejdermuseets nye lys- og lydshow "En bygning vi rejser - en fortælling om arbejderbevægelsens fødsel" kl. 12 og 14.
Den 20.-23. oktober er der gratis omvisninger i udstillingen "John Kørner - Kvinder til salg" kl. 13
Fritiden er afskaffet: Børnearbejde på Arbejdermuseet i efterårsferien
Er du lige så stærk som en bydreng, der slæbte på tunge ølkasser i 1950'erne? Kan du mon klare akkorden på fabrikken? Børnene kommer på arbejde på Arbejdermuseet. I efterårsferien hver dag kl. 11 tilbyder museet en gratis børneomvisning i udstillingen "Familien Sørensen" - med fokus på børneliv og med efterfølgende akkordarbejde.
Foto downloades her: http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=1202&Itemid=415
Lys- og lydshow om arbejderbevægelsens fødsel
Arbejdermuseet har til huse i Arbejdernes Forsamlingsbygning fra 1879. Som noget nyt kan de besøgende nu opleve det specielle rum over den fredede festsal, hjertet i bygningen. I efterårsferien vil der være adgang hver dag kl. 12 og 14, hvor museet viser lyd-, lys- og billedfortællingen "En bygning vi rejser". Her kan man få historien om arbejderbevægelsens dramatiske begyndelse i Danmark - med stikkeri, fængslinger og kampe med politiet. Det er en oplevelse, der bringer historien til live!
Foto dowloades her: http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=1202&Itemid=415
John Kørner - Kvinder til salg
"Det er kunst med mandsmod og mening. Og det er godt! " (Politiken 3. september)
"Det er ligesom at se et containerskib lægge til kaj, når man ser, hvordan John Kørner kan få verdens uretfærdigheder og 10 tuber maling til at balancere." (Information 1. september)
"John Kørners nye malerier kiler sig ind mellem grusom virkelighed og insisterende samtidskunst, når det er bedst." (Berlingske 3. oktober)
Arbejdermuseets særudstilling "John Kørner - Kvinder til salg", der tager fat på temaet prostitution og trafficking, fik 5 hjerter/stjerner af anmelderne i Information, Politiken og Berlingske.
I perioden 20. til 23. oktober tilbyder museet gratis omvisninger i udstillingen hver dag kl. 13. Det er kunsthistoriker Connie Hansen, der har stået for udstillingens kulturhistoriske del, som viser rundt.
Foto downloades her: http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=1210&Itemid=415
Relevant information
http://www.arbejdermuseet.dk