13/10-10
-
Pressemeddelelse
Efterårsferie for børn og voksne
Kom indenfor i junglen
I efterårsferien byder ARKEN alle børn og deres familier indenfor i Hans Scherfigs tropiske jungle.
Tag med på ekspedition og udforsk alle urskovens dyr, lyde og farver. Undervejs er der mulighed for at tegne skitser i udstillingen og bagefter lave tryk inspireret af Scherfigs billeder i værkstedet KREATIV.
Det bliver til en masse sjov, så læg endelig vejen forbi mandag til lørdag i uge 42 fra klokken 14-16. Målgruppen er børn i alderen 5-12 år og deres familier. Gratis for gæster med entré til museet.
Tilmelding nødvendig på telefon 43 57 34 55 tirsdag til fredag kl. 10 - 15 eller email: undervisning@arken.dk
Familiesøndage i KREATIV
Hver søndag og også i efterårsferien holder ARKEN åbent værksted i KREATIV kl. 11 - 16.
ARKEN inviterer børn og forældre til udstilling og åbent værksted hver søndag på museet.
Familiesøndag er et arrangement, hvor børn har mulighed for at slippe kreativiteten løs og arbejde praktisk med inspiration fra kunstværker i museets udstillinger. Først kan børn og voksne gå på opdagelse i udstillingen, og bagefter er der tid til at male, tegne eller modellere i KREATIV med udgangspunkt i de sete kunstværker. Hver måned har et nyt tema, som tager udgangspunkt i én af museets forskellige udstillinger.
Børn i alle aldre er velkomne. Se www.arken.dk/boern for månedens tema.
Tilmelding er ikke nødvendig til Familiesøndage.
ARKEN viser lige nu
HANS SCHERFIG - Velkommen i junglen til d. 9. januar 2011
DE VILDE 80'ERE til d. 30. januar 2011
Katharina Grosse - Hello Little Butterfly I Love You What's Your Name? til 24. oktober 2010
Relevant information
http://www.arken.dk