Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-11   -   Pressemeddelelse

Find farverne i vinterferien

Hvor mange farver brugte Anna Ancher for at male et ansigt eller en solstråle på væggen? Få svaret, når ARKEN byder indenfor i vinterferien
Tag børn eller børnebørn med på ARKEN i vinterferien. Museet tilbyder bl.a. en pastelworkshop, hvor børn kan eksperimentere med at tegne og male portrætter, inspireret af Anna Ancher, børnevenlige tilbud i caféen og spændende kunstoplevelser med både Anna Ancher, Olafur Eliasson og Hans Scherfig.

I vinterferien har børn mulighed for at komme til pastelworkshop i ARKEN KREATIV og eksperimentere med at tegne, farve, male og tvære portrætter inspireret af Anna Ancher. De voksne ledsagere bliver iscenesat som modeller.

Pastelkridt er tørre farvekridt, som meget let afgiver deres farve. De er sjove at arbejde med, fordi man kan blande farver direkte på papiret ved at tvære i dem. Anna Anchers fine pastelportrætter kan inspirere til at kigge på lysvirkninger og farvenuancer i et ansigt.

Der er pastelworkshop den 14. - 19. samt 21. - 26. februar kl. 14-16. Gratis for børn og gæster med entré til museet. Tilmelding nødvendig. kontakt undervisning@arken.dk eller tlf.: 43 57 34 64 tirsdag til fredag kl. 10.00-15.00

Familiesøndage i vinterferien
Søndag den 13. og 20. februar er der familiesøndag i ARKEN KREATIV fra kl. 11-16. Børn og forældre bliver sendt på opdagelse i Anna Ancher-udstillingen for at undersøge, hvor mange forskellige farver Anna Ancher har brugt, fx i et ansigt. Bagefter skal der eksperimenteres med pastelkridt i værkstedet. Gratis for børn og gæster med entré til museet. Der er ingen tilmelding.

Børnetallerken
Skulle sulten melde sig under besøget tilbyder ARKEN CAFÉ en særlig børnetallerken med groft brød, kyllingebryst, sprøde grøntsager, frugt og chokolade. Nyd frokosten før eller efter en gåtur i klitterne ved Ishøj Strand.

Ancher, Eliasson og Scherfig
ARKEN har netop åbnet en udstilling med skagensmaleren Anna Ancher, der fokuserer på moderniteten i hendes værk. I ARKENs Kunstakse kan man gå på opdagelse i Olafur Eliassons spektakulære installation Din blinde passager, og så kan det stadig nås at se den populære udstilling med Hans Scherfigs farverige junglemalerier, der er blevet forlænget til den 25. april.

Relevant information

http://www.arken.dk


Pressekontakt


Firma

Arken
Skovvej 100
2635 Ishøj, Danmark

  43 57 34 09

http://www.arken.dk

Modtag nyheder fra Arken på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire