10/02-11
-
Pressemeddelelse
Lyset i Anna Anchers kunst
Foredraget "At sanse lyset" stiller skarpt på skagensmaleren Anna Anchers forbløffende modernitet og på hendes særlige evne til at indfange og skildre lyset i sine værker
Man kan næsten selv fornemme det flimrende, varme sollys, der strømmer ind i Anna Anchers værker. Interessen for at skildre øjeblikket og lyset er et gennemgående træk i Anchers kunstneriske virke. Hun var en af de eneste danske kunstnere i samtiden, der var inspireret af de franske impressionister og deres indgående studier af det naturlige lys og dets refleksioner på farver og flader.
Hør udstillingsassistent Frederikke Juncker fortælle om Anna Anchers særlige evne til at sanse lyset i et foredrag på ARKEN onsdag den 16. februar kl. 18.10.
Foredraget er gratis for gæster med entré til museet. Der er ingen tilmelding.
Relevant information
http://www.arken.dk