Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/10-11   -   Pressemeddelelse

Fra gade til galleri

Hvad sker der, når kunsten går fra gaden og kommer ind på galleriet? Udstillingsaktuelle Jean-Michel Basquiat viste, hvordan det kunne gøres og er i dag et ikon for nogle af de nye generationer af gadekunstnere. Musikjournalist og forfatter Katrine Ring fortæller om Basquiat og gadekunstens bevægelse fra gade til galleri i et gratis foredrag på ARKEN onsdag den 26. oktober.

De tidlige 80eres New York var mulighedernes by, hvor en kunstner kunne tage rejsen fra ukendt til verdensstjerne på rekordtid. Jean-Michel Basquiat, der lige nu kan opleves på ARKEN i udstillingen WARHOL & BASQUIAT, var en af de kunstnere, der med enorm gennemslagskraft flyttede gadekunsten ind på gallerierne. Katrine Ring fortæller i et foredrag på ARKEN om Basquiats vej fra gade til galleri og om de nutidige danske gadekunstnere, der tager arven op efter Basquiat.

"Bevægelsen fra gade til galleri giver dynamik i gadekunsten i disse år. Det giver anerkendelse at blive udvalgt og inviteret indenfor i det etablerede miljø, men det kan ske på bekostning af balancen på gadens kunstscene og spørgsmålet er om samtidens gadekunstnere går samme vej som Basquiat eller bevidst vælger at forblive på gaden som et undergrundsfænomen", siger Katrine Ring.

"Den voksende interesse for gadekunsten får betydning for kunstens udvikling. De unge gadekunstnere håndterer den øgede opmærksomhed på forskellig vis. Nogle vælger enten-eller. Andre kan sagtens manøvrere i begge sammenhænge, som eksempelvis Basquiat kunne og HuskMitNavn kan", fortsætter hun.

Hør Katrine Ring fortælle om gadekunsten i foredraget FRA GADE TIL GALLERI onsdag den 26. oktober kl. 19.10-20.00 på ARKEN. Foredraget er gratis for gæster med entré til museet.

Katrine Ring
Katrine Ring er musikjournalist, fotograf og forfatter til årskalenderne Street Art Calendar 2009-2011 og bogen Walk This Way om gadekunst udgivet på forlaget Radius i 2011. Hun har været kurator på udstillingen Walk This Way (7.5.-18.9.2011) på KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

Relevant information

http://www.arken.dk


Pressekontakt


Firma

Arken
Skovvej 100
2635 Ishøj, Danmark

  43 57 34 09

http://www.arken.dk

Modtag nyheder fra Arken på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater