14/06-10 - Pressemeddelelse

Den hellige efterløn

Selvom det strategisk er uklogt for en socialdemokrat, så er det et stort og modigt fremskridt at nævne den hellige efterløn. Efterlønnen er efter min opfattelse i høj grad til skade for vores medlemmer. I april 2010 var der 4.522 akademikere på efterløn, heraf 220 arkitekter. Det er altså ikke hverken akademikere eller arkitekter der fylder statistikkerne. Men efterlønnen, eller truslen om efterløn, har kostet mange arkitekter en tidlig "pensionering" eller manglende job.

Helle Thorning-Schmidt sagde noget om efterlønnen.
Det blev det helt store på hele tv-fladen.

Hun sagde et eller andet med, at hvis man ikke kan finde 15 milliarder på den ene måde, så må man jo finde dem på en anden måde.
Og det kunne blive barskt, for eksempel kunne man se på efterlønnen.

Altså må det vel forstås derhen, at hvis ikke det med de 12 minutters ekstra arbejde hver dag til os alle kunne blive til noget, underforstået :
Hvis fagforeningerne modsætter sig. Ja, Så må der VÆRRE ting til.
UHA.

Jubii, tænkte jeg, selvom det strategisk er uklogt for en socialdemokrat overhovedet at sige efterløn, så er det et stort og modigt fremskridt, selvom det kun er en forsigtig antydning, at nævne den hellige efterløn.
For det er da det eneste retfærdige.
Ikke at jeg ikke synes det vil være i orden at arbejde 12 minutter mere hver dag, og få løn for det. Det kunne nok aftales i mange akademiske overenskomster. Det er vist ingen hemmelighed, at rigtig mange af os i forvejen arbejder 12 minutter mere hver dag.
Med eller uden løn.

Men efterlønnen er efter min opfattelse i høj grad til skade for vores medlemmer.
I april 2010 var der 4.522 akademikere på efterløn, heraf 220 arkitekter.
Det er altså ikke hverken akademikere eller arkitekter der fylder statistikkerne.

Men efterlønnen, eller truslen om efterløn har kostet mange arkitekter en tidlig "pensionering" eller manglende job.

"Vi håber at undgå at fyre nogen", blandt andet ved naturlig afgang.

Dette er ensbetydende med, at ældre medarbejdere føler et voldsomt pres på, for at gå på efterløn eller pension. Især ved tanken om, at en af de unge måske skal siges op.

Ved indførslen af efterlønnen blev denne alder flyttet frem til 60 år.

Arkitekters identitet ligger i meget høj grad i deres arbejde som arkitekt. Og rigtig mange arkitekter vil hjertens gerne arbejde meget længere end til de 60 eller 62. Ældre ledige arkitekter har ligeledes oplevet, at det i dårlige tider er ufattelig svært at komme tilbage i job.
Hmm, hvem vil ansætte en ny medarbejder, der måske alligevel forlader arbejdet i løbet af ganske få år?

Det er tankevækkende, at da efterlønnen blev indført for over 30 år siden, var det i en periode med meget høj ledighed.
Arbejdet skulle fordeles bedre blandt de mange overskydende personer på arbejdsmarkedet. Og de mest nedslidte skulle derfor have lov til at forlade jobbet op til syv år tidligere end den almindelige pensionsalder.

Der var lange diskussioner om hvad nedslidning er, en træt skolelærer eller en udbrændt jurist - er det nedslidning?
Det endte med, at alle der var i en a-kasse fik lov til selv at bestemme, om de ville på efterløn, der var alligevel ikke job nok.

I løbet af de 30 år er der sket meget, gennemsnitsalderen er steget mere end 10 år, og arbejdsmiljøregler har medført, at den fysiske nedslidning er betydeligt mindre.

I dag er situationen nærmest modsat.

Det handler ikke om, at vi er for mange på arbejdsmarkedet, men om at vi er for få og bliver færre. Der er overskydende arbejde, der skal fordeles. (forhåbentlig også snart for arkitekter).
Det kan gøres på mange måder.

Vi kan alle arbejde mere, men tænk hvis vi alle også ville arbejde lidt flere år?
Det ville da være retfærdigt, hvis regningen for de sidste 10 års overforbrug ikke kun betales af den unge generation, men deles mellem den unge og den gamle.