Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/07-09   -   Pressemeddelelse

Dansk smør hitter i Grækenland

Trods recessionen er Grækenland et marked i vækst. Alene sidste år voksede salget af Lurpak® med 25 procent, og det danske smørs fremgang i middelhavslandet fortsætter i 2009.

Hvis sommerferien går til Grækenland, er der bedre muligheder i år end nogensinde før for at få dansk smør til den sydlandske cuisine. Grækerne er for alvor ved at tage Lurpak® til sig, og Arla Foods melder om fortsat stigende salgstal trods den økomiske krise.

"Det går fantastisk godt. I 2008 voksede Lurpak® med 25 procent, og den vækst har vi fortsat i 2009 trods den finansielle krise. Og indtil videre, i årets første fem måneder, ligger vi mellem 15 og 20 procent over sidste års rekord," siger Arla Foods' chef for det græske marked, Jens Jørgen Hjortshøj.

Lurpak vinder græske hjerter
Arla har i de seneste måneder kørt en række reklamer på græsk TV, som forbrugerne har taget godt imod. Han er ikke i tvivl om, hvorfor Lurpak appellerer til de græske forbrugere.

"Grækerne sætter pris på produkters renhed og naturlighed, og det passer perfekt på Lurpak. Historisk set bliver det brugt i madlavningen. Grækerne har ikke en tradition for at bruge smør på brødet, som vi kender det hjemme i Danmark, men der er sket meget på den front, siden vi for en seks-syv år siden lancerede Lurpak Smørbar hernede. I dag er der et meget bredere forbrug og kendskab til Lurpak, hvilket betyder, at vi er i direkte konkurrence med nogle af margarinerne," siger Jens Jørgen Hjortshøj, der har en klar målsætning for Arlas rolle på det græske marked.

"Min forventning er, at vi bliver det største mærke inden for smør- og fedtstoffer i Grækenland inden 2013. Det er den langsigtede målsætning. For at nå det skal vi vokse med 20 procent hvert eneste år indtil da. Så det er også målet på lidt kortere sigt - at sikre en årlig vækst på 20 procent."

Relevant information

http://www.arlafoods.dk


Pressekontakt


Firma

Arla Foods Amba
Skanderborgvej 277
8260 Viby, Danmark

  +45 89 38 10 47

http://www.arlafoods.dk

Modtag nyheder fra Arla Foods Amba på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater