26/02-10 - Pressemeddelelse

Omsætningen faldt i kriseår - slutspurt sikrede stærkt årsresultat

Arla Foods' årsresultat for 2009 blev lidt bedre end budgetteret. Det skyldes, at industripriserne steg i sidste kvartal og at Arlas store spareprogram lykkedes til fulde. Derimod faldt omsætningen mere end 3 mia. kr., og den samlede indtjening til ejerne ramte et meget lavt niveau.

2009 var et barsk år. Det afspejles med al tydelighed i betalingen til Arlas ejere - målt i form af Arlaindtjeningen.
I 2009 var den 2,14 kr. pr kg - et fald på 24 procent i forhold til 2008, som var Arlas bedste nogensinde med 2,82 kr. pr kg.

"Arla Foods' kunder og forbrugere reagerede i 2009 på den økonomiske krise. Det påvirkede Arlas omsætning og betød, at vi måtte sætte mælkeprisen til andelshaverne markant ned. 2009 var et voldsomt hårdt år for vores ejere, og en Arlaindtjening på 2,14 kr. er ikke godt nok," siger Arla Foods' adm. direktør Peder Tuborgh.

Bedre end forventet
Arla Foods' årsresultat for 2009 blev 971 mio. danske kr., og oversteg dermed det budgetterede resultat på ca. 900 mio. kr.

"Som virksomhed lykkedes vi bedre resultatmæssigt, end vi kunne have frygtet, da vi så resultatet for første halvår. Og med en stærk slutspurt lykkedes vi sågar lidt bedre end budgetteret," siger Peder Tuborgh.

"Hvis ikke vi havde gennemført et stort spareprogram og derved hentet omkring 840 mio. kr. og hvis ikke industripriserne var begyndt at stige i sidste kvartal, så havde Arlaindtjeningen været endnu lavere, og det havde været helt uholdbart for vores ejere," konstaterer Peder Tuborgh.

Valutasmæk og prisfald
Hele mejeribranchen blev i 2009 hårdt ramt af de seneste års konjunkturskred. De globale priser på mælkeprodukter til industrien faldt voldsomt allerede ved årets begyndelse, og i butikkerne reagerede forbrugerne på arbejdsløshed og økonomisk nedtur ved at købe flere billige varer.

De globale konjunkturer er medvirkende til, at Arlas omsætning faldt med 3,2 mia. kr til 46,2 mia. kr. i 2009. Det er dels prisudviklingen, dels valutaudviklingen i svenske kroner og britiske pund, der bidrager til omsætningsfaldet. En meget stor del af koncernens omsætning sker i disse valutaer, som faldt i værdi overfor danske kroner og euro.

"Krisen kom hurtigt og voldsomt, men vi gik ikke i stå. Tværtimod handlede vi, og det er jeg tilfreds med. Vi fokuserede på vores brede produktsortiment, gode markeder og dygtige medarbejdere, der har arbejdet for at skabe indtjening," siger Peder Tuborgh.

"Jeg hæfter mig også ved, at Arlas forretning på kernemarkederne er i fremgang på trods af lavkonjunkturen - især Storbritannien, og i Sverige har vi nu landsdækkende distribution af hele Arlas sortiment. Vi går med andre ord ind i 2010 med en sund forretning, der arbejder ud fra Arlas koncernstrategi," siger Arla Foods' adm. direktør :
http://www.arlafoods.dk/koncern/strategi/strategi/markeder/

-----

Fordeling af årets resultat?

* I et andelsselskab som Arla Foods er det ejerne - andelshaverne - der via repræsentantskabet afgør, hvordan årets resultat skal anvendes. I år sker det på repræsentantskabsmødet 3.-4. marts i Halmstad, men allerede i dag 23. februar er Arla Foods' bestyrelse kommet med sit forslag til disponering af årets resultat.

* Forenklet sagt er der tre muligheder:

1. At udbetale overskuddet til ejerne
2. at spare pengene op i selskabet
3. en kombination af 1. og 2.

* Arla Foods stiler altid i sit budget efter et resultat på omkring 1 mia. kr. Ser det i årets løb ud til, at årets resultat vil blive højere end budgetteret, så sættes mælkeprisen til andelshaverne typisk op. Ser det ud til at årets resultat vil blive mindre end budgetteret, sættes mælkeprisen ned. Sidstnævnte skete to gange i vinteren og foråret 2009, og det var på baggrund af disse to store prisnedsættelser, at Arla Foods ledelse i stedet for endnu en prisnedsættelse i 2009 satte en intern spareplan i værk.