Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/02-11   -   Pressemeddelelse

Faldende salg lukker Hirtshals Mejeri

På knap to år er salget af produkter fra Hirtshals Mejeri halveret på trods af, at markedsføringen af mejeriets produkter i samme periode er steget kraftigt. Det betyder, at det nordjyske mejeri med 15 medarbejdere må lukke.

Siden finanskrisen i 2009 har danske forbrugere i stigende grad lagt discount-produkter ned i indkøbsvognen frem for mærkevarer, når der skulle købes fødevarer. Den tendens er gået ud over en række kvalitetsmærker - herunder Hirtshals-mærket. Siden begyndelsen af 2009 er salget af Hirtshals-produkter faldet 50 procent frem til i dag. I samme periode har markedsføringen af produkter fra Hirtshals Mejeri ellers været mere omfattende end nogensinde tidligere i mejeriets historie.

Som konsekvens af det drastisk faldende salg har bestyrelsen i Arla Foods besluttet, at produktionen på Hirtshals Mejeri må nedlægges.

"Vi er kede af den her beslutning, men det er desværre nødvendigt. Faktum er, at færre og færre forbrugere vælger produkter fra Hirtshals Mejeri, og nu er salget faldet til så lavt et niveau, at mejeriet ganske enkelt ikke kan løbe rundt længere," siger Ole E. Hansen, der er ansvarlig for driften af de mejerier i Arla, der fremstiller produkter til det danske marked.

Hirtshals Mejeri gik sammen med Arla Foods pr. 1. januar 2009, fordi det nordjyske mejeris økonomi var presset af den begyndende økonomiske krise, og siden har Arla sammen med ledelsen på Hirtshals Mejeri forsøgt at få vendt udviklingen og salgskurverne.

"Vi er skuffede over, at vi ikke har formået at sikre mejeriet, så det kunne fortsætte mange år fremover. Som forretning havde Hirtshals Mejeri det svært, da vi gik sammen for to år siden, og vi må konstatere, at det har været sværere end forventet at løfte mejeriet videre, selvom vi har skruet kraftigt op for markedsføringen af mejeriets produkter og sikret en mere effektiv distribution," siger Ole E. Hansen.

Hirtshals Mejeri har i dag 15 medarbejdere, og Arla vil nu undersøge mulighederne for ansættelse på andre Arla-mejerier.

Sidste produktionsdag på Hirtshals Mejeri bliver fredag den 15. april 2011.

Relevant information

http://www.arlafoods.dk


Pressekontakt


Firma

Arla Foods Amba
Skanderborgvej 277
8260 Viby, Danmark

  +45 89 38 10 47

http://www.arlafoods.dk

Modtag nyheder fra Arla Foods Amba på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater