Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-11   -   Pressemeddelelse

150.000 børn er aldrig i naturen

Ny undersøgelse viser, at hvert femte barn kun kommer ud i naturen med sin familie hvert halve år. Det er omkring 150.000 børn, der yderst sjældent boltrer sig i nedfaldne blade, ser på rådyr eller bygger huler i skoven sammen med deres forældre. Børnene vokser op uden kendskab til naturen, og hvor maden kommer fra. Deres motorik udvikles ikke tilstrækkeligt, og manglen på tid i naturen kan have fysiske konsekvenser for dem på længere sigt.

At holde balancen på en træstamme, klatre i træer og løbe op og ned ad skovens skrænter og bakker. Det er naturoplevelser af fineste karat, men det er langt fra alle børn, der får dem, og det er et problem, lyder det fra Danske Psykomotoriske Terapeuter:

"Hvis børn kun går og leger på plane overflader, risikerer man, at deres muskler, haser og led ikke udvikles, som de skal. Det kan give stivhed i kroppen som voksen," siger formand Henriette Nikolaisen og fortsætter:

"Ved at færdes i naturen, bliver motorikken også udfordret bedre, da underlag og omgivelser hele tiden skifter, og det sikrer, at motorikken udbygges, og at man for eksempel bliver god til at holde balancen og i det hele taget bevæge sig efter omstændighederne."

"Viden om natur er almen dannelse"
Forældrene vil gerne selv fortælle deres børn om naturen, men for en stor del kniber det med at komme ud i den. 90% af dem ser derfor gerne, at skolen tager deres børn mere med ud i naturen og kobler undervisning med naturoplevelser.

Naturvejleder og biolog Morten DD Hansen fra Molslaboratoriet håber også, at det vil ske. Han mener, at naturen bør være en del af almen dannelse på linje med stavning og grammatik.

"Alle er efterhånden klar over, at det er sundt at komme ud i naturen, men det er også vigtigt som en del af det at være menneske. Jo mere man færdes i naturen, jo mere lærer man også om sig selv, og naturen er virkelig i modsætning til meget af det, der foregår i børnenes TV. Det er vigtigt at udvide sin horisont med noget virkeligt som naturen," siger Morten DD Hansen.

Kontaktpersoner:

Børge Koch, tlf. 51266840 (Lektor ved UC Syddanmark og leder af Videncenter for Sundhedsfremme)
Gert Nielsen, tlf. 41969375 (Breddekonsulent, Dansk Orienteringsforbund)
Jens Odgaard Olsson, tlf. 89381407 (Senior Manager, Arla Brand Experience)
Lea Harbo, tlf. 89381233

###

Naturløb med Aktiv Rundt i Danmark

Torsdag den 28. april afholder skolekampagnen Aktiv Rundt i Danmark et naturløb i Utterslev Mose ved København i samarbejde med Dansk Orienteringsforbund. Kampagnen er resultatet af et samarbejde mellem Arla og University College Syddanmark.

Ifølge Morten DD Hansen er begivenheden et godt eksempel på, at man sagtens kan komme ud i naturen, selvom man bor i en storby som landets hovedstad.

Undersøgelsen er lavet af Userneeds for University College Syddanmark og Arla.

Du kan læse mere om kampagnen Aktiv Rundt i Danmark på www.aktivrundti.dk, der når ud til mere end halvdelen af landets skoler og mere end 100.000 børn.

Relevant information

http://www.aktivrundti.dk


Pressekontakt


Firma

Arla Foods Amba
Skanderborgvej 277
8260 Viby, Danmark

  +45 89 38 10 47

http://www.arlafoods.dk

Modtag nyheder fra Arla Foods Amba på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater