Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/05-11   -   Pressemeddelelse

Myndigheder godkender Arlas køb af svensk mejeri

De svenske konkurrencemyndigheder har nu godkendt, at Arla Foods overtager Sundsvall Mejeri fra mejeriselskabet Milko.

Det betyder, at Arla kan tage det formelle ansvar for mejeriet fra og med 1. juli 2011.

Tilbage i februar 2011 offentliggjorde Arla og Milko, at Arla ville købe Milkos mejeri i Sundsavall. Det indgik i aftalen, at Arla skal producere mælk og fløde for Milko.

Nu har de svenske konkurrencemyndigheder, Konkurrensverket, behandlet sagen og godkendt købet, hvilket betyder, at Arla kan begynde planlægningen af driften i Sundsvall. Formelt overtages mejeriet 1. juli i år.

"Det er godt, at vi nu kan fortælle medarbejderne på Sundsvall Mejeri, at købet bliver til noget, og vi kan dermed komme videre i processen og afslutte handlen," siger Göran Henriksson, adm. direktør i Milko og Christer Åberg, ansvarlig for Arlas svenske marked.

Købet indgår i Arlas ambition om at være hele Sveriges madinspiratør og dermed også kunne tilbyde et bredt udbud af Arla-produkter til forbrugerne i den nordligste del af Sverige i konkurrence med både svenske og udenlandske selskaber.

Relevant information

http://www.arlafoods.dk


Pressekontakt


Firma

Arla Foods Amba
Skanderborgvej 277
8260 Viby, Danmark

  +45 89 38 10 47

http://www.arlafoods.dk

Modtag nyheder fra Arla Foods Amba på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater