Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/06-11   -   Pressemeddelelse

Milko og Arla i dialog om fusion

Bestyrelserne i det svenske mejeriselskab Milko og Arla Foods foreslår, at de to selskaber fusionerer. Milkos økonomi er meget presset, og derfor har Milko henvendt sig til Arla for at undersøge muligheden for en fusion.

På grund af en dårlig udvikling i resultatet i 2011 og for at undgå fremtidige likviditetsproblemer har bestyrelsen for det svenske mejeri Milko henvendt sig til Arla for at undersøge mulighederne for at fusionere.

"Milko har længe haft en økonomi, som ikke var i balance, og vi har været tvunget til at gennemføre flere gennemgribende tiltag i løbet af de seneste år. Salget fortsætter dog med at udvikle sig meget dårligt i 2011, og derfor har bestyrelsen besluttet at sænke afregningsprisen kraftigt," siger formanden for Milko, Lars Reyier.

Han fortsætter:

"Siden 1985 er antallet af malkekøer faldet i Sverige til næsten det halve. Som folkevalgte bestyrelsesmedlemmer er det både vores opgave og ansvar at søge tidssvarende og prestigeløse strukturforandringer på mejerimarkedet, som sikrer andelshaverne den bedste afsætning og indtjening for deres mælk."

Principperne i fusionsforslaget
Grundprincippet i fusionsforslaget er, at Milko bliver andelshavere i Arla Foods på samme vilkår som de nuværende Arla-andelshavere. Milko-andelshaverne får Arlas mælkepris fra første dag efter at fusionen er klar og godkendt af de svenske konkurrencemyndigheder. Arla vil også aftage mælken fra alle Milkos andelshavere.

"Arla har både kræfterne og strukturen til at kunne udvikle Milko og tage imod mælken fra de mælkeproducenter, som i forbindelse med en fusion ønsker at blive en del af Arla - uanset hvor meget mælk, de leverer. En fusion vil være i tråd med vores ambition om at være hele Sveriges madinspirator, og det vil skabe forudsætninger for fortsat mælkeproduktion i området," siger Åke Hantoft, formand for Arla Foods.

Forhandlinger og informationsmøder
I de kommende uger bliver der gennemført faglige forhandlinger med Milkos medarbejdere, og der afholdes informationsmøder for Milkos andelshavere. 28. juni tager Arlas bestyrelse stilling til fusionsaftalen, og samme dag holder Milko det første møde i deres beslutningsdygtige organ (svarerende til Arlas repræsentantskab), hvor der kræves 50 procents flertal for at gå videre med planerne.

Herefter holder Milko endnu et afstemningsmøde 14. juli, hvor der kræves 2/3 flertal. 4.-5. Oktober behandler Arlas repræsentantskab fusionsforslaget.

Fusionen skal også godkendes af de svenske konkurrencemyndigheder, hvilket er et krav i forbindelse med alle fusioner og opkøb af en vis størrelse. Arla optager ikke nye andelshavere fra Milko, så længe konkurrencemyndighederne ser på sagen.

Milko og Arla indgik tidligere i år en aftale om, at Arla køber Milkos mejeri i Sundsvall pr. 1. juli. Denne handel har ikke noget med fusionsdrøftelserne at gøre.

###

Fakta om Arla Sverige:
- Antal svenske andelshavere 3.529 (Arla Foods totalt: 7.776)
- Mælkeindvejning Sverige 1.894 mio. kg (Arla Foods totalt: 8.713)
- Antal medarbetare i Sverige 3.200 (Arla Foods totalt: 16.215)
- Varemærker: Arla Ko®, Bregott®, Yoggi®, Kvibille®, Wästgöta Kloster®, Castello®, Buko®, Lurpak® m fl.
- Driftssteder i Sverige: Stockholm, Linköping, Jönköping, Skövde, Göteborg, Falkenberg, Kvibille, Götene, Kalmar, Vimmerby, Visby, Sundsvall (fr o m 1. juli 2011)

Fakta om Milko:
- Antal andelshavere: 650
- Mælkeindvejning: 250 mio. kg
- Antal medarbetare: 336
- Varemærker: Fjäll®, Bärry®, Bollnäs®, Philura®, Tiger®, Storsjöost®, Fina®
- Driftssteder: Grådö, Östersund, Sundsvall (t o m 1 juli 2011)

Relevant information

http://www.arlafoods.dk


Pressekontakt


Firma

Arla Foods Amba
Skanderborgvej 277
8260 Viby, Danmark

  +45 89 38 10 47

http://www.arlafoods.dk

Modtag nyheder fra Arla Foods Amba på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater