Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/09-11   -   Pressemeddelelse

Allgäuland siger ja til Arla

Arla Foods er kommet et skridt nærmere at overtage det sydtyske mejeri Allgäuland Käsereien.
Sent mandag aften stemte 80,3 procent af medlemmerne af Allgäuer Bergbauern-Milch eG - som er et af de i alt seks underliggende andelsselskaber, som sammen ejer Allgäuland-Käserien - ja til Arlas købstilbud.

"Vi er glade for beslutningen. Det var en afgørende forudsætning for, at købsprocessen kan gennemføres, og nu er vi et meget vigtigt skridt nærmere en endelig aftale," siger Torben Olsen, ansvarlig for Arlas tyske marked.

Ved overtagelsen afværges en truende konkurs i Allgäuland-Käsereien.

I de kommende dage og uger skal de sidste dele af den officielle proces falde på plads. Det indebærer blandt andet, at EUs konkurrencemyndigheder tager stilling til sagen. Desuden er det Arlas mål, at der skal følge kontrakter på 250 mio. kg mælk med i handlen, og disse kontrakter et netop nu ved at blive forhandlet på plads.

Arla Foods og Allgäuland-Käsereien har pga. en økonomisk svær situation i det sydtyske andelsselskab ført diskussioner og forhandlinger gennem nogle måneder.

"Vi ser et stort potentiale i Allgäuland-Käsereiens produktion af ost. Her er tale om fremragende specialoste med internationalt potentiale, og det er derfor, at mejeriet er interessant for Arla Foods. De har nogle produkter, som supplerer de oste, vi allerede har i Arla og blandt andet markedsfører under kvalitetsmærket House of Castello®. Så vi ser store muligheder for Allgäulands produkter - ikke kun i Tyskland," siger koncerndirektør med ansvar for Arlas internationale markeder, Tim Ørting Jørgensen.

Relevant information

http://www.arlafoods.dk


Pressekontakt


Firma

Arla Foods Amba
Skanderborgvej 277
8260 Viby, Danmark

  +45 89 38 10 47

http://www.arlafoods.dk

Modtag nyheder fra Arla Foods Amba på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater