Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/09-10   -   Pressemeddelelse

Stor international interesse blandt kunstnere for Sculpture by the Sea Aarhus 2011

Mere end 300 kunstnere fra hele verden har i løbet af sommeren ansøgt om at blive en del af den succesfulde skulpturudstilling Sculpture by the Sea Aarhus 2011. Nu træder juryen for den internationale kunstbegivenhed sammen for at udvælge de skulpturer, der får en plads i de smukke omgivelser langs Århusbugten.

Arbejdet med at omdanne den tre kilometer lange kyststrækning fra Tangkrogen til Ballehage til den store internationale kunstbegivenhed Sculpture by the Sea Aarhus 2011 er for alvor gået i gang.

Lørdag den 11. september mødes den kunstfaglige jury for Sculpture by the Sea Aarhus 2011 for at gennemgå de over 300 skulpturforslag, som kunstnere fra hele verden sommeren over har indsendt.
Det omfattende arbejde med at udvælge de mest inspirerende, interessante og unikke skulpturer blandt de mange spændende forslag foregår over fire dage, hvor de fire jurymedlemmer gennemgår de mange kunstneres præsentationsmateriale i form af tekst, skitser og fotos. Herefter udvælger juryen de skulpturer, der i sommeren 2011 får en plads langs den smukke Århusbugt.

Juryen består af: Ron Robertson-Swann OAM (Order of Australia)Sculptor and Head of Sculpture, National Art School, Australien, Axel Arnott, Head Curator Sculpture by the Sea, Australien, Jesper Rasmussen, billedkunstner og rektor for Det Jyske Kunstakademi samt Marie Nipper, museumsinspektør på ARoS Aarhus Kunstmuseum.

STOR INTERNATIONAL INTERESSE
Sculpture by the Sea Aarhus tiltrækker sig stor international opmærksomhed, og kunstnere fra hele verden ønsker at være en del af udstillingen i 2011. Hvor udstillingen i 2009 talte ti forskellige nationaliteter, tegner det kommende Sculpture by the Sea Aarhus 2011 til at præsentere kunst fra endnu flere nationer. Op mod 40 forskellige lande fra så forskellige steder som Usbekistan, Bali, Island, Iran, Sudan, Letland, Canada, Spanien, Mexico, Holland, Japan, Danmark og Australien har således reflekteret på Sculpture by the Sea Aarhus' Open Call.

De mange internationale kunstnere præsenterer, ligesom i 2009, et bredt spektrum af kunstoplevelser, og blandt ansøgerne finder man både smukke, klassiske marmorskulpturer, brugerinvolverende installationskunst, skulpturer strikket i garn og kartet i uld, og sågar et kunstværk skabt af gamle cigaretskodder.

Sculpture by the Sea Aarhus - Denmark
Tangkrogen - Ballehage
2. juni - 3. juli 2011

Relevant information

http://www.aros.dk


Pressekontakt


Firma

ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2
8000 Århus C., Danmark

  87 30 66 18
  30 66 51 42

http://www.aros.dk

Modtag nyheder fra ARoS Aarhus Kunstmuseum på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater