Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/12-10   -   Pressemeddelelse

Sculpture by the Sea søger venner og ambassadører

Når Sculpture by the Sea, Aarhus næste sommer igen byder på udendørs kunst i verdensklasse, bliver det med ønsket om at knytte stærkere bånd til publikum gennem to nye støtteforeninger.

Med de to nye støtteforeninger Sculpture by the Sea' s Venner og Sculpture by the Sea 's Ambassadører får publikum og andre interesserede mulighed for at komme helt tæt på Sculpture by the Sea, Aarhus 2011 og støtte op om arbejdet med at realisere det ambitiøse projekt.

Ideen til de to støtteforeninger opstod allerede under den første Sculpture by the Sea, Aarhus i 2009, fortæller udstillingsleder Karen Louise Juhl Christensen:

"I 2009 fik vi mange henvendelser fra begejstrede gæster, som gerne ville støtte Sculpture by the Sea, Aarhus og det er det, vi nu forsøger at imødekomme ved at tilbyde publikum og andre interesserede muligheden for at blive Sculpture by the Sea Ven eller Ambassadør," siger Karen Louise Juhl Christensen.

Sculpture by the Sea' s Venner og Ambassadører bliver vigtige medspillere i arbejdet med at sprede det gode budskab om den store internationale skulpturudstilling og får desuden en lang række fordele før og under udstillingen, som fx: Nyhedsbreve, fordele og rabatter og mulighed for deltagelse i særlige arrangementer.

Læs mere om de to støtteforeninger på projektets hjemmeside www.sculpturebythesea.dk.

INTERNATIONAL UDSTILLING Den store internationale skulpturudstilling Sculpture by the Sea, Aarhus vender tilbage i sommeren 2011, hvor den tre kilometer lange kyststrækning fra Tangkrogen til Ballehage endnu engang omdannes til en kæmpe udendørs kunstudstilling med 60 nye, spændende skulpturer af kunstnere fra hele verden. Sculpture by the Sea, Aarhus fik en historisk succes i 2009: På tre uger besøgte mere end en halv mio. gæster udstillingen, og vi glæder os derfor meget til at præsentere en ny, fantastisk udgave af Sculpture by the Sea, Aarhus i 2011.

Sculpture by the Sea, Aarhus Tangkrogen - Ballehage 2. juni - 3. juli 2011

Relevant information

http://www.aros.dk


Pressekontakt


Firma

ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2
8000 Århus C., Danmark

  87 30 66 18
  30 66 51 42

http://www.aros.dk

Modtag nyheder fra ARoS Aarhus Kunstmuseum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire