Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/01-11   -   Pressemeddelelse

ARoS forlænger Christian Lemmerz - Genfærd

ARoS giver nu alle en ekstra chance for at opleve den anmelderroste udstilling Christian Lemmerz - Genfærd

Siden ARoS i oktober slog dørene op for Christian Lemmerz skræmmende og smukke univers, har over 60.000 besøgende oplevet den stærkt anmelderroste og præmierede udstilling. Den store interesse og de positive reaktioner fra såvel anmeldere som publikum har nu fået ARoS til at forlænge udstillingen frem til den 6. marts 2011. Dette er blevet gjort muligt takket være stor forståelse fra de mange museer og private, der ejer de spektakulære værker.

ÅRETS BEDSTE UDSTILLING
Det er ikke kun hos det daglige publikum, at Christian Lemmerz - Genfærd har gjort dybt indtryk. Også medlemmerne af Statens Kunstfonds Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg var imponerede under deres besøg på udstillingen og præmierede den med 50.000 kroner. I begrundelsen hedder det blandt andet: "Christian Lemmerz - Genfærd er en af årets vigtigste og mest markante skulpturudstillinger."
Også anmelderne er begejstrede over Lemmerz grænseoverskridende skulpturer. Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Århus Stiftstidende giver alle udstillingen fem stjerner ud af seks mulige, mens Weekendavisens anmelder blandt andet konstaterer: "Flot, imponerende". Nordjyske Stiftstidende går hele vejen og kalder Christian Lemmerz - Genfærd for "årets bedste udstilling".

Museumsdirektør Jens Erik Sørensen, ARoS:
"Udstillingen gør med rette et stort indtryk på alle, der oplever den. Christian Lemmerz er en kunstner, der aldrig lader den besøgende uberørt - heller ikke her, hvor mange gæster oplever suget i maven allerede, når de sorte døre til udstillinger glider til side og Lemmerz' spotoplyste marmorskulpturer åbenbarer sig i al deres skønhed og gru".

Christian Lemmerz - Genfærd
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Særudstillingsgalleriet niveau 1
9. oktober 2010 - 6. marts 2011

Relevant information

http://www.aros.dk


Pressekontakt


Firma

ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2
8000 Århus C., Danmark

  87 30 66 18
  30 66 51 42

http://www.aros.dk

Modtag nyheder fra ARoS Aarhus Kunstmuseum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire