09/03-11
-
Pressemeddelelse
Årets Pressefoto på ARoS
Gribende hverdagsfortællinger, fascinerende portrætter og stærke reportager.
Der venter publikum en stor visuel oplevelse med fotos af Danmarks bedste pressefotografer, når ARoS fra den 12. marts udstiller årets bedste pressefotos
De dygtigste af de danske pressefotografer blev den 4. marts 2011 hædret ved Årets Pressefoto i Den Sorte Diamant i København. Nu får århusianerne og ARoS' gæster chancen for at opleve de 142 hædrede fotos, multimedie - og Tv-produktioner, når Årets Pressefoto fra den 12. marts udstilles på Niveau 3.
Her kan publikum blandt andet opleve billedet af en modløs Lars Løkke Rasmussen på besøg i boligområdet Askerød, som fotograf Martin Lehmann vandt hovedprisen Årets Pressefoto for. Det bliver også til et stærkt gensyn med rædslerne efter jordskælvet på Haiti i årets bedste udenlandske nyhedsbillede taget af fotograf Jan Dagø.
I en stor del af billederne fra årets konkurrence er der en rød tråd, der strækker sig helt fra Årets Nyhed til Danske Hverdagsbilleder. De portrætterer et 2010, der i høj grad var præget af magtesløshed og følelsen af at sidde fast i en sump af enorme, uoverskuelige problemer og stadigt mere uforudsigelige forandringer.
Aarhus-borgmester Nicolai Wammen åbner udstillingen lørdag den 12. marts klokken 14.00, hvor pressen er velkommen til receptionen mellem 14.00 og 16.00.
Årets Pressefoto
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Niveau 3
12. marts - 10. april 2011
Billetekst:
Lars Løkke Rasmussen på besøg i Askerød, en af de bebyggelser, han har sat på ghettolisten. I Askerød synes de, det er urimeligt. De mener, at han og hans regering skader dem. Under besøget taler de blandt andet om, at det er umuligt at leve uden at snyde med SU'en. "Bare lige for, at vi ikke taler forbi hinanden. Det er ikke os inde på Christiansborg, der har siddet og besluttet, at I skulle begå kriminalitet", lyder det så fra Lars Løkke.Foto: Martin Lehmann
Relevant information
http://www.aros.dk
Firma
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2
8000 Århus C.,
Danmark
87 30 66 18
30 66 51 42
http://www.aros.dk