Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/09-11   -   Pressemeddelelse

Stor interesse for ARoS Senior

Seniorer i alderen 60+ har taget godt imod ARoS' nye tilbud ARoS Senior, hvor de skal lave kunst i forskellige genrer og medier. Alle pladser er optaget og flere står på venteliste.

"ARoS Senior blev fuldt booket på få minutter efter vi åbnede for tilmeldingen. Vi havde hurtigt så mange på venteliste, at vi nu har vedtaget at oprette endnu et hold. Og vi har stadig folk på venteliste," fortæller formidlingsinspektør Birgit Pedersen og påpeger det specielle ved kursustilbuddet, fordi deltagerne får undervisning af en professionel kunstner.

Kunstneren Line Sandvad Mengers udfordrer kunstinteresserede holddeltagere til at lade sig inspirere af ARoS' samling og skiftende udstillinger, deltage i uformelle teoretiske diskussioner og producere deres egen kunst i varierede materialer i ARoS' kreative værksted med holdstart for første gang i morgen.
Kurset ARoS Senior spænder over 10 undervisningsgange på ARoS Aarhus Kunstmuseum fredage fra den 16. september til den 18. november og interessen blandt voksne over 60 år har været mærkbar.

Lærer at tænke som kunstnere
Deltagerne på ARoS Senior får ARoS' samling under huden, når de bliver stillet over for praktiske opgaver med udgangspunkt i ARoS' store samling af malerier, installationer og videokunst. Undervisningen foregår i Juniorværkstedet på Niveau 3. første hold fra kl. 10 og næste hold fra kl. 13.
"Grundtanken er at formidle ARoS' samling. Jeg håber, deltagerne vil lade sig inspirere af kunsten på ARoS, som de har lige ved hånden," siger Birgit Pedersen og uddyber:
"Deltagerne får under alle omstændigheder et unikt indblik i samlingen når de f.eks. går ind og undersøger kunstneres brug af perspektiv i forskellige perioder, ser hvordan landskabsmaleri har udviklet sig eller skal forholde sig til Kviums tanker. De vil blive præsenteret for og kan lade sig inspirere af kunstnerens arbejdsformer og kunstneriske processer".

Relevant information

http://www.aros.dk


Pressekontakt


Firma

ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2
8000 Århus C., Danmark

  87 30 66 18
  30 66 51 42

http://www.aros.dk

Modtag nyheder fra ARoS Aarhus Kunstmuseum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire