Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/02-13   -   Pressemeddelelse

Horsens virksomhed opruster kraftigt

Hos den strategiske designvirksomhed Artlinco ser man frem til et travlt 2013, og har i den sammenhæng været nød til at øge medarbejder staben betragteligt. Med fire nye medarbejdere, og en styrket organisation, går virksomheden et spændende 2013 i møde.

Hos den strategiske design virksomhed Artlinco i Horsens, er man ikke meget for at snakke om kriser og ansættelses stop. I stedet fokuserer virksomheden på at forbedre sig, og derved blive mere konkurrencedygtige. De har i den sammenhæng forøget medarbejderstaben væsentligt.

- Hvis man møder udfordrende tider, så nytter det ikke at lægge sig ned på ryggen, og vente på at de fordufter. Det gælder i stedet om at tage tyren ved hornene, og sætte ind på de smalle steder. Derved kan man styrke sig til de hårde tider, i stedet for at gemme sig væk - der er netop det vi har gjort ved at styrke vores organisation, fortæller administrerende direktør i Artlinco, Robert B. Riedel.

Forstærket over hele linjen
Helt konkret har Artlinco allerede ansat fire nye medarbejdere i 2013. Det betyder samtidig at medarbejder staben stiger væsentligt. Det drejer sig om ansættelsen af Maria Tipsmark som Customer Relations Manager og Jacob W. Smedegaard som Communication Manager i nyoprettede stillinger, samt Mette S. Køstner og Christina Skov som begge er Design Engineers. Derudover har Artlinco fået tilgang af Alexandra Rasmussen, som Design Engineer praktikant.

- Med tilgangen af vores nye medarbejdere står vi utrolig stærkt til 2013. Det betyder at vi besidder nogle langt stærkere og bredere kompetencer, og kan derved give vores samarbejdspartnere en endnu stærkere sparring og udvikling, helt fra strategi til markedsintroduktion. Derudover har det været en nødvendighed, da vi mærker en kraftig interesse for vores arbejde, forklarer Robert R. Riedel.

Produktlanceringer i foråret
Artlinco kom ud med et underskud på 1,5 millioner kroner i år 2012. Dette skyldes primært en række interne investeringer i virksomheden. Det har dog ikke afskrækket virksomheden fra at gå offensivt til værks. Således har Artlinco indgået samarbejde med flere prominente danske virksomheder, og regner med et travlt 2013.

- Der foregår en masse ting som jeg ikke kan komme videre ind på endnu, men vi glæder os utrolig meget, til at præsentere dem for resten af Danmark. Vi arbejder især meget med forbrugernes tilgang til produkter, og har nogle løsninger på hvordan disse kan optimeres. Det har kastet en masse spændende projekter af sig, og der er nogle banebrydende produkter på vej, fortæller Robert B. Riedel.

Artlinco regner med at kunne præsentere de første produkter i løbet af foråret 2013, mens resten vil blive spredt ud over året.

Billedtekst
Foto1: Hos Artlinco i Horsens har man været nød til at forøge medarbejderstaben væsentligt på grund af stor efterspørgsel.
Foto2: Artlincos nyeste medarbejdere. Fra venstre mod højre er det: Christina Skov, Jacob W. Smedegaard, Maria Tipsmark og Mette S. Køstner.
Foto3: Robert R. Riedel er administrerende direktør i Artlinco, og ser frem til mange udfordringer i 2013.


Relevant information

http://www.artlinco.com


Pressekontakt


Firma

Artlinco A/S
Jessensgade 1, 3. sal
8700 Horsens, Danmark

  70208036
  20776399

http://www.artlinco.com

Modtag nyheder fra Artlinco A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater