28/10-22
-
Pressemeddelelse
Aalborg Håndbold A/S og Aserve Scandinavia A/S forlænger samarbejdet
Aalborg Håndbold A/S har igen forlænget samarbejdet med Aserve, Scandinavia A/S, der er en af landets førende leverandører af sportsplejemidler og sportsbandager, for yderligere 3 år.
Kontrakten betyder at Aserve forsætter som totalleverandør til alle eliteholdene under Aalborg Håndbold A/S nu frem til år 2025.
I Aalborg Håndbold A/S har vi haft et godt og tæt samarbejde med Aserve igennem de seneste mange år, og glæder os derfor over, at vi har, kunne forlænge vores samarbejde med Aserve. Alle i Aalborg Håndbold A/S er meget tilfredse med samarbejdet og vores ”sygesektor” understreger ofte, at Aserve har et af de bredeste og kvalitetsmæssigt bedste udvalg indenfor sportsplejemidler og sportsbandager i Danmark. Samtidig er de meget opmærksomme på vores behov og leverer altid en god service, siger Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold A/S.
Hos Aserve Scandinavia A/S er vi også meget tilfredse med forlængelsen, som indebærer et tæt samarbejde med topudøvere og ledere indenfor elitehåndbolden. Det giver os en bred erfaringsbase, som vi kan udnytte i den fremadrettede udvikling af vores virksomhed og produkter, siger direktør Søren Jørgensen fra Aserve, Scandinavia A/S.
Pressekontakt
Aserve, Scandinavia A/S
+45 87 24 21 11
Firma
Aserve Scandinavia A/S, Sport Medical Products
Industrivej 6
7430 Ikast,
Danmark
87 24 21 11
20900986
http://www.a-serve.dk