Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/10-07   -   Pressemeddelelse

Aserve Scandinavia A/S indgår kontrakt med FC FYN A/S

Det er os en stor glæde at kunne meddele, at vi dags dato har underskrevet samarbejdsaftale med FC FYN. FC FYN som i øjeblikket føre 2 division, og er en af favoritterne til oprykning til Viasat sport divisionen. Aftalen omfatter alle hold under FC FYN A/S

Hos Aserve Scandinavia A/S er vi stolte af, at klubben har valgt os som samarbejdspartner for de næste år på sportsplejemidler og bandager m.m.

Salgschef Jan Lewandowski siger om det nye samarbejde: Hos FC FYN A/s lægger vi vægt på kvalitet og service og begge dele har vi fundet hos Aserve Scandinavia A/S. Fysioterapeuterne omkring vores elitehold i klubben har testet Aserve's produkter og fundet dem i absolut topklasse. Det brede sortiment hos Aserve Scandinavia A/S sammenholdt med den service og produktinformation Aserve har, kunne give os, har blandt andet været medvirkende til, at vi ønskede denne kontrakt. - Vi glæder os meget til samarbejdet med Aserve, siger Jan Lewandowski.

FC FYN - en kort historie, en lang tradition

Tanken om et fælles fynsk storhold, byggende på en forening af de traditionelt store Odensehold, har været til debat mange gange og oftest været stoppet lige hurtigt, som ideen er blevet luftet. Det mest seriøse forsøg blev gjort i begyndelsen af 90'erne, hvor der stadig var udtalt jævnbyrdighed mellem de historisk tre store, OB, B1909 og B1913, der samlet repræsenterede bl.a. fem såvel danske mesterskaber som pokaltitler. Ideen faldt dengang til jorden efter afstemningen i de tre klubber, men er siden flere gange blevet trukket frem, når de fynske hold har haft svært ved at hævde sig og presse og publikum har krævet handling.

B1913 og OB havde tidligere flirtet med hinanden og B1909 gjorde i 2003 en markant tilnærmelse til OB, men B1909s nedrykning fra 1. division samme år svækkede mulighederne for at udnytte synergien i et samarbejde mellem de to klubber. Først i 2006 skulle det vise sig, at der var realiteter og tilstrækkelig vilje til at gå hele vejen og forpligte sig på et samarbejde med vidtgående konsekvenser. Det blev tre 2. divisionsklubber, traditionsklubberne og arvefjenderne B1909 og B1913 med næsten århundredgammel rivalisering, og Dalum IF, der først omkring årtusindskiftet fik divisionsstatus, der sammen fandt melodien.

Milepæle i FC FYNs historie
3. november 2005 - første kontakt etableret
1. december 2005 - FC FYN præsenteres i pressen
24. januar 2006 - FC FYN vedtaget i moderklubberne
18. marts 2006 - FC FYN godkendt af DBU
8. juni 2006 - FC FYN Kick Off
1. juli 2006 - FC FYN på banen

###

Om Aserve Scandinavia A/S
Aserve Scandinavia A/S er etableret af Søren Jørgensen i maj 2001 og er en grossistvirksomhed med salg af sportsrelaterede produkter til det danske og skandinaviske marked.

Aserve Scandinavia A/S er eneforhandler af Aserve produkter i hele Skandinavien. Virksomhedens kerneprodukter er koncentreret omkring sportsplejemidler og sportsbandager til forebyggelse og lindring af idrætsskader. Herudover indeholder sortimentet enkelte medicinske produkter.

Relevant information

http://www.a-serve.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Aserve Scandinavia A/S, Sport Medical Products
Industrivej 6
7430 Ikast, Danmark

  87 24 21 11
  20900986

http://www.a-serve.dk

Modtag nyheder fra Aserve Scandinavia A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater