10/02-09
-
Pressemeddelelse
Igen flot resultat hos Aserve Scandinavia A/S, Sport Medical Products
Aserve Scandinavia A/S fik med et overskud før skat på kr. 908.000,- igen et flot regnskabsår.
Aserve Scandinavia A/S som netop har offentliggjort sit årsregnskab for 2007/2008, har med en bruttofortjeneste på kr. 2.110.000,- både opfyldt og indfriet de forventninger, som ledelsen havde til regnskabsåret.
Virksomheden har nu en egenkapital på tæt ved 1 mil. kr. og en soliditetsgrad på ikke mindre end 26,29 %, hvilket ledelsen betragter som meget tilfredsstillende.
Direktør hos Aserve Scandinavia A/S, Søren Jørgensen knytter følgende kommentarer til det netop offentliggjorte regnskab:
"Firmaets koncept har virkelig igennem de sidste 3 år taget fart i sportsbranchen, og det ser ud til vores gode og trofaste forhandlerkreds godt kan lide at Aserve Scandinavia A/S håndterer både opfyldning og indkøb af sportsplejemidler i forretningerne. Således kan indehaveren og forretningens øvrige ansatte bruge tiden på de mange andre opgaver, som kendetegner en travl hverdag i sportsbranchen. Vi er stolte af den tillid, som vores forhandlere viser os i det daglige, og som er med til, at vi kan konsolidere virksomheden, til glæde og gavn for vores kunder og branchen.
Vi har i regnskabsåret 2007/2008 investeret betydelige økonomiske resurser i bl.a. IT, således at vi er i stand til at opfylde de krav og ønsker, som især indkøbsforeningerne stiller til os i årerne fremover.
Vi står godt rustet til fremtiden og dens udfordringer", slutter Søren Jørgensen.
Aserve Scandinavia A/S forventer i årene fremover, at have en vækst i både indtjening og omsætning på samme niveau som i år.
Aserve Scandinavia A/S er bl.a. sponsor for FCM, AaB og AGF i SAS-Ligaen samt BSV, Skjern, Århus GF, AaB, Team Tvis Holstebro i CBB-Ligaen
Relevant information
http://www.a-serve.dk
Firma
Aserve Scandinavia A/S, Sport Medical Products
Industrivej 6
7430 Ikast,
Danmark
87 24 21 11
20900986
http://www.a-serve.dk