02/08-10
-
Pressemeddelelse
AGF kontraktfodbold A/S og Aserve Scandinavia A/S forlænger samarbejdet
AGF har forlænget samarbejdet med Aserve, der er en af landets førende leverandører af sportsplejemidler og sportsbandager, for yderligere 2 år.
Kontrakten betyder at Aserve forsætter som totalleverandør til alle eliteholdene under AGF.
I AGF har vi haft et godt og tæt samarbejde med Aserve igennem de seneste år og vi er derfor glade for, en forlængelse af aftalen. Alle i AGF er tilfredse med samarbejdet og vores "sygesektor" understreger ofte, at Aserve har et af de bredeste og kvalitetsmæssigt bedste udvalg indenfor sportsplejemidler og sportsbandager i Danmark. Samtidig er de meget opmærksomme på vores behov og leverer en god service, siger Frank Pedersen fra AGF.
Aserve Scandinavia A/S er også meget tilfredse med forlængelsen, som indebærer et tæt samarbejde med topudøvere og ledere indenfor elite fodbolden. Det giver os en bred erfaringsbase, som vi kan udnytte i den fremadrettede udvikling af vores virksomhed, siger direktør Søren Jørgensen, Aserve Scandinavia A/S.
Blandt Aserve's øvrige samarbejdspartnere er FC Midtjyllands damehåndboldhold i Guldbageren ligaen. Silkeborg IF, FC Midtjylland og AABs SAS-Ligahold, Skjern, BSV, og Team Tvis Holstebros herrehåndboldhold i Jack & Jones ligaen foruden damelandsholdet i basketball, Tema Designa Køkkens cykelhold samt Aab og Nordsjællands ishockeyhold i AL Ligaen.
Relevant information
http://www.a-serve.dk
Firma
Aserve Scandinavia A/S, Sport Medical Products
Industrivej 6
7430 Ikast,
Danmark
87 24 21 11
20900986
http://www.a-serve.dk