Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/11-09   -   Pressemeddelelse

Vælgerne vender H1N1-vaccinen ryggen

I følge vælger.dk vil knap 55% af vælgerne takke nej, hvis de fik tilbudt en H1N1-vaccine - og 20% er i tvivl, om de vil tage imod tilbuddet.

Mens eksperter forudser en epidemi af influenza A i denne uge, og myndighederne spytter flere og flere penge efter H1N1-vaccinen, vælger danskerne at vende ryggen til den omstridte vaccine.

Siden d. 15. oktober har vælgerne haft mulighed for at stemme, om de vil acceptere en H1N1-vaccine, hvis de fik den tilbudt. Kun 25% vil sige ja.

Danskerne er ikke verdens lykkeligste folk
En anden meningsmåling på vælger.dk viser overraskende resultater om danskernes lykke. Otte ud af ti adspurgte mener, at de ikke er verdens lykkeligste. Kun 3% mener det modsatte, hvorimod knap 20% mener, at de er ulykkelige.

Det strider imod hidtidige udenlandske undersøgelser. Senest Danmark kom på verdenskortet som verdens lykkeligste folk var, da den amerikanske talkshow-værtinde Oprah Winfrey besøgte København under IOC-kongressen tilbage i oktober 2009.

Vælgerne samles i en ny online-portal
For første gang er det lykkedes en onlinetjeneste at samle alle politikere ét sted. Vælgerne har endelig fået deres eget netværk, www.vaelger.dk, hvor de kan finde samtlige politikere i Danmark.

Med fokus på Kommunalvalg og Regionsrådsvalg d. 17. november 2009 har vælger.dk formået at samle samtlige kandidater til de to valg.

Borgmestre som politiske debattører
Vælger.dk giver desuden vælgerne mulighed for at give deres mening om stort set alle aktuelle politiske forhold. De har her chancen for at deltage i afstemninger og kommentere debatter og nyheder om de politiske emner, der optager danskerne netop nu.

Det er blandt andre muligt at følge Kulturborgmester Pia Allerslev, samt Sundheds- og Omsorgsborgmester Mogens Lønborg, der begge er en del af vælger.dk's debatpanel.

"Vælger.dk er en idé, der har været under udvikling i flere år. Vi har blot ventet på det rette tidspunkt - og vi kunne ikke finde et bedre tidspunkt end op til kommunalvalget", oplyser sidens ophavsmand Burhan William Atak og fortsætter:.

"Det er dog ikke kun kommunalvalget, der er i fokus. Hver dag oplever vi nye forhold i Danmark, lige fra miljøpolitik til bandekriminalitet. Vi vil gerne have vælgernes mening 365 dage om året og ikke kun op til forskellige valgkampe. Der er ingen tvivl om, at vælgerne gerne vil sige deres mening om, hvordan de oplever hverdagen i Danmark året rundt", slutter han.

Relevant information

http://www.vaelger.dk


Pressekontakt


Firma

Atak ApS
Lindegårdsvej 41
2920 Charlottenlund, Danmark

  70702825
  35105050

http://www.aam.dk

Modtag nyheder fra Atak ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater