13/04-12
-
Pressemeddelelse
Har din virksomhed en social medie strategi?
Danske virksomheder er for alvor begyndt at anvende sociale medier. Men derfra er der langt til at forstå potentialet, og hvad man egentlig skal med medierne, samt hvem der skal løfte opgaven. En social medie strategi er en del af en overordnede markedsføringsstrategi, hvor der planlægges en struktureret tilgang til det, at have en tilstedeværelse på sociale medier. Du fastlægger, hvordan du vil bruge de sociale medierog i vigtigere grad, hvorfor du vil bruge dem.
Hvorfor er det vigtigt at have en strategi?
Alt for mange virksomheder tilgår sociale medier uden nærmere planlægning. Typisk sættes studentermedhjælperen til at holde det ved lige - hvilket resulterer i, at når vedkommende holder op, er der ingen til at opretholde profilerne. Hvorefter engagementet er dødt. Man kan undre sig over denne tilgang, når man tænker over, hvor stort et potentiale der ligger i, at man kan nå ud til den helt rigtige specifikke målgruppe. På sociale medier handler det om kommunikation. Din målgruppe taler til dig og hinanden. Du bør blande dig i samtalen - og foretage strategiske overvejelser om, hvilke platforme, der passer lige netop din virksomhed og målgruppe.
Hvad indeholder en strategi?
En social medie strategi indeholder blandt andet:
Analyse: En analyse af interessenter og deres opførsel og aktivitet på sociale medier samt grafiske og kommunikative overvejelser om dit brand.
Planlægning: En gennemtænkning at hvad der skal ske, når du får succes og når du ikke opnår engagement som planlagt.
Formål: Fastlæggelse af overordnede formål med at være på sociale medier.
Dialog: Overvej hvilken slags dialog du skal have på platformene.
Værdi:Dialog og engagement med brugerne handler først og fremmest om at tilføre værdi til dem. Hvorfor har netop du fortjent eksempelvis likes på Facebook?
Målgruppe:De platforme, du vælger at være tilstede på, afhænger i høj grad af denmålgruppe, du tiltænker at række ud til.
Målsætning:Hvilke mål og delmål skal du sætte og hvordan vil du måle det? Er det i aktivitet, engagement, likes, followers?
ROI
Markedsføring på sociale medier, der ikke er annoncer, såsom fx Facebook annoncering, kan du ikke se en direkte årsag og virkning på, ligesom med salg. Processen er langstrakt, hvilket er derfor, det til tider kan være svært at tage seriøst. Til gengæld koster det "kun" i arbejdskraft. Denne form for markedsføring er hårdt konsistent arbejde, som måske først viser resultater efter lang tid. Resultaterne giver dog gode kvalitative afkast.
Hvordan kommer du i gang?
Hav en vision klar - men start i det små. Sæt en masse delmål. Og hav øje for online medieplanlægning. Det gælder om at finde den korrekte balance mellem ambition og ressourcer.
Relevant information
http://www.atcore.dk
Firma
Atcore ApS
Århusgade 88, 3. sal
2100 København Ø,
Danmark
+45 60 60 44 44
+45 30 70 74 64
http://atcore.dk