Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/05-12   -   Pressemeddelelse

Opret din første Facebook annonce ved hjælp af 10 nemme trin

Facebook annoncer er en god måde at skabe trafik til din fanside. Hvis du aldrig har prøvet at skabe en annonce før, får du her 10 nemme og hurtige trin til hvordan du kommer godt i gang.

1. Opret annonce
Gå ind på den side du ønsker at annoncere for. Tryk på "Opbyg målgruppe" under administratorpanelet, og vælg "Opret en annonce".

2. Vælg annoncetype
Du kan vælge forskellige former for annoncering. Du kan enten vælge sponsoreret historier eller Facebook-annoncer. I denne artikel går vi videre med annoncer.

3. Vælg historietype
Her vælger du, om du vil annoncere for et opslag du har lavet på din Facebook fanside (f.eks. en statusopdatering, video, billede osv.), eller om du selv vil skrive teksten. Vælg ny annoncebesked.

4. Vælg destinationen
Under "Destinationsfane" skal du vælge, hvor folk skal ende. Kører du f.eks. med en konkurrence, skal du vælge at sende folk hen på den tab, hvor konkurrencen ligger. Du kan også vælge at sende dem til forsiden af din fanside eller til en ekstern URL (f.eks. dit website).

5. Udform din annoncetekst
I forhåndsvisningen kan du se, hvordan annoncen kommer til at se ud. Hvis du har valgt at sende trafikken hen til din fanside, vil navnet på denne automatisk være overskriften. Du har 90 tegn til din brødtekst. Sørg for klart og præcist at forklare, hvad værdien af et klik er for den, der skal klikke. Specielt, hvis overskriften ikke er særlig sigende, kan teksten være altafgørende. Kører du en konkurrence er det vigtigt at nævne den i teksten. Det øger CTR og involveringen (f.eks. i form af "synes godt om" tilkendegivelser).

6. Målret din kampagne
Der er forskellige muligheder indenfor målretningen af din kampagne. Ude i højre side kan du løbende følge med i, hvor mange du når ud til med din annonce.
· Du kan vælge at ramme bredt eller smalt baseret på sted. Hvis din virksomhed er placeret meget lokalt, kan du målrette dine annoncer helt ned til mindste detalje.
· Ved at vælge hvordan folk der bliver eksponeret overfor din annonce er forbundet med din side, kan du eksempelvis vælge, at det kun er folk, der er venner af dine eksisterende fans, der kan se annoncen.
· Til sidst er der nogle avancerede indstillinger, der gør at du kan vælge om de skal være i et forhold, deres uddannelsesniveau osv.

7. Opret ny kampagne
Afhængigt af om du har Facebook på dansk eller engelsk, bliver du bedt om at vælge valuta og tidszone. Når du har udfyldt disse, kan du gå videre til at navngive kampagnen. Det er bedst at have enkelte kampagner baseret på enkelte mål, så du lettere kan måle på effekten.

8. Fastsæt dagligt budget
Vælg hvor meget du vil bruge om dagen, så dit budget ikke løber løbsk. Vælger du f.eks. et dagligt budget på max 100 kr. / dagen, er det ikke sikkert at du bruger alle 1000 kr, men skulle du nå dertil, stopper din annonce med at blive vist.

9. CPC eller CPM
Ved at vælge CPC (Cost Per Click) byder du en pris, som du betaler, hver gang nogen klikker på din annonce. Dvs. at du først skal betale, når nogen engagerer sig med din annonce.
Ved CPM (Cost Per Mille) betaler du pr. 1000 visninger af din annonce, uanset hvor meget folk klikker.
Overvej hvad formålet med din kampagne er. Hvis det er, at folk skal blive eksponeret for dit navn, så vælg CPM. Er det fordi, du ønsker, at de skal konvertere (og eksempelvis blive fan), så vælg CPC.

10. Optimér
Hold øje med, hvad der virker og optimér så løbende dine annoncer derefter.

Relevant information

http://www.atcore.dk


Pressekontakt


Firma

Atcore ApS
Århusgade 88, 3. sal
2100 København Ø, Danmark

  +45 60 60 44 44
  +45 30 70 74 64

http://atcore.dk

Modtag nyheder fra Atcore ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater