15/06-12
-
Pressemeddelelse
Twitter: Har du styr på twetiquetten?
Til trods for at Twitter har været en del af det sociale medie billede længe er det først indenfor det seneste år, at der virkelig er sket et ryk for Twitter i Danmark. På blot et år er antallet af danske brugere mere end fordoblet, hvilket indikerer, at danskere er begyndt at få øjnene op for mediets muligheder.
Ligesom på andre sociale medier, er der nogle handlinger andre anser for god opførsel, og andre ting man skal holde sig fra. På Twitter er dette særlig vigtigt at tænke over, fordi her ligger et stort potentiale for danske virksomheder at komme i dialog og søge engagement med brugere. Her er en lille twetiquette til Twitter:
· Brug et genkendeligt navn.
Vælg et twitternavn som er så tæt på dit eget som muligt, så det er muligt for folk at finde dig. Navnet er den måde, folk refererer til dig på Twitter. Vælg også et navn der ikke er for langt, så det ikke optager for meget plads, da du jo kun har 140 tegn at gøre godt med pr. tweet.
· Undlad at være et æg.
Sørg for at få et billede ind på din profil så hurtigt som muligt. Man tolker som regel et æg (det billede der vises i stedet for profilbillede, når man opretter en konto), som enten en, der ikke er interesseret i at investere og være aktiv på Twitter, eller som spam.
· Skriv på din bio.
Det er en god ide at skrive en tekst til din bio. Når du skriver kort om dig selv, giver du folk et indblik i, hvem du er, og hvad dine tweets vil handle om. Ud fra teksten, viser folk om de tilhører et segment, man er interesseret i at følge. Introducer dig selv så der er større sammenhæng mellem din person og dine tweets, som giver mening for andre.
· Følg folk der følger dig.
Hvis du twitter på vegne af en virksomhed, er det en god ide at følge dem, som følger dig. Grunden til dette er, at der i dette ligger et stort potentiale for leads. Du kan ikke sende en DM til folk, som ikke følger dig, så derfor bør du bane vejen for muligheden for at folk kan kontakte dig direkte, hvis de skulle få behov for det. Det udviser et godt signal om at din virksomhed er gennemsigtig og vedkommende, og at du gerne vil i kontakt, udvise kundeservice og bare gerne i dialog med mennesker som gerne vil tale med din virksomhed.
· Anerkend forfatteren bag indhold.
Det er en god ting at tweete artikler når du falder over dem. Men husk at kreditere forfatteren. De fleste gange vil det være automatisk indlagt i den social-proof knap, du trykker på, på det givne website. Ligesom så meget indhold, er det god twetiquette at anerkende, hvem der har forfattet det indhold, du linker til.
· Vær en god ressource.
Man skal ikke kimse af at være kendt som den, alle gerne vil følge fordi du netop giver interessante nyheder, opdateringer eller viden indenfor branchen. Bring værdi til andre og videregiv den viden, du sidder inde med.
· Hold dig langt under 140 tegn.
Grunden til at det er en god ide at holde sig under 140 tegn er, for at folk derved har mulighed for at komme med deres eget personlige input, når de retweeter dig. En tommelfingerregel: Hvis det er muligt, så hold dig under 130 tegn eller mindre.
· Tak tweeps når de retweeter dig.
Det er en dejlig gestus at andre kan lide dit indhold og er med til at sprede budskabet om din virksomhed. Sørg for at anerkende det.
· Svar folk indenfor et rimeligt tidsrum.
Når folk henvender sig til dig, så sørg for at svare dem - dette gælder både DM og mentions. Husk, som tidligere nævnt, at alt kan trackes da intet er privat på Twitter.
Se flere punkter i twetiquetten og få andre gode råd til når du er på Twitter på Atcores blog: www.atcore.dk/blog
Atcore hjælper virksomheder med at maksimere effekten af deres online investeringer. Vi hjælper virksomheder med at tiltrække mest mulig relevant trafik, øge konverteringen til det der skaber værdi, og forlænge og øge kundelivstid og værdi.
Relevant information
http://www.atcore.dk
Firma
Atcore ApS
Århusgade 88, 3. sal
2100 København Ø,
Danmark
+45 60 60 44 44
+45 30 70 74 64
http://atcore.dk