Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/06-12   -   Pressemeddelelse

Farvernes indflydelse virksomhedens online forretning

Det er vigtigt at tage farvernes betydning i betragtning, når der vælges design til website. Hvis farverne signalerer det modsatte af virksomhedens budskab, kan det have en indflydelse på UX og dermed konverteringsraten.

De fleste har en yndlingsfarve, måske ændrer den sig i løbet af livet. Nogle mennesker har også farver, de ikke bryder sig om. Der er forskellige ting, der har indflydelse på vores farve-præferencer, men hvad enten det er kulturelt, en betinget reaktion eller noget helt tredje, så bliver vi alle påvirket af farver. Bevidst eller ubevidst.

Hvordan får man mest ud af farverne på sit website så det formidler det rigtigt til sitets besøgende?

Målgruppe
Først og fremmest er det vigtigt, at kortlægge virksomhedens målgruppe. Det er svært at målrette noget, hvis man ikke ved, hvem det er til.

Farvepåvirkning i dagligdagen
Der er forskellige farver, der kan påvirke os på forskellig måde i vores dagligdag. Nogle farver kan gøre os ophidsede, nogle energiske. Andre kan virke afslappende og beroligende. Et eksempel er kvinden med de røde læber eller i den røde kjole. Hun bliver brugt til at symboliserende en dragende og tiltrækkende kvinde, hvilket også er på grund af farvepåvirkningen.

De enkelte farvers påvirkning og betydning:

Rød
Rød er en aktiverende farve og bliver brugt til at illustrere advarsel, raseri og revolution, men også kærlighed og udadvendthed. Farven rød på et website kan benyttet ved fejl i f.eks. et købsflow, eller hvor man ønsker besøgende skal tage handling. Pas på røde CTA-knapper, idet advarselssymbolikken modarbejde lysten til at klikke.

Gul
Gul er en farve med blandede symboler. Farven bliver ofte associeret med falskhed og svig. Der er dog også mange flere positive symboler ved den gule farve, såsom livskraft og optimisme. Gul stimulerer logisk tankegang og, ifølge kinesisk filosofi, koncentrationen. Gul er en strålende, glad farve - så brug den steder hvor der skal skabes ekstra opmærksomhed, f.eks. tilbud. Vær påpasselig med at bruge den steder, der skal signalere tillid, seriøsitet eller eksklusivitet.

Grøn
Grøn er håbets farve. Samtidig er det et symbol på naturen og vækst, men også noget nyt og ungt. At være "grøn" associeres med at være ny, ung, umoden og uerfaren. Grøn er også kendetegnet for balance og harmoni. Mange virksomheder (og deres websites) har de seneste år brugt grøn til at symbolisere økologi og bæredygtighed. Grøn virker beroligende og styrker selvkontrollen. Anvend grøn til at vise sundhed, eller noget et sikkert og godkendt.

Blå
Blå er symbolet på blå himmel, som i Danmark bliver associeret med solskinsdage og sommer. Hvis der er tale om en mørkere, dybere blå, kan den også virke trist og melankolsk. Blå symboliserer også dybde, ro og stabilitet. Den påvirker os ved at afslappe musklerne og fremmer koncentrationen. Blå bliver ofte brugt af banker og andre virksomheder, der ønsker at udstråle stabilitet, kvalitet og tradition. Det er i disse virksomheder, vi lægger nogle af vores mest sårbare oplysninger. Benyt blå for at fremme troværdighed og til at berolige besøgende. Forsøg at undgå at bruge blå til markedsføringen af mad. Blå mindsker nemlig appetitten (hvor rød til gengæld øger den).

Lilla
Lilla var oprindeligt meget dyr at producere, og dermed forbeholdt de rige og royale. Siden har betydningen rykket sig til i højere grad at symbolisere noget åndeligt, spirituelt og gådefuldt. Lilla fremmer nervøsitet og angst. Det er derfor en farve, der skal bruges med omhu på steder, hvor besøgende skal træffe et valg eller gennemføre et salgsflow. Rosa, der kan ligge tæt op af lilla, har derimod en dæmpende effekt på angst, og kan være et alternativ.

Grå, hvid og sort
Disse kan anvendes til at skabe et udtryk og en stemning.
Grå kan virke neutral, men symboliserer også simplicitet og elegance. Brug grå, hvor opmærksomheden ikke er så vigtig, eller som en baggrund til ting, der kræver opmærksomhed.

Hvid er et symbol på noget rent og uskyldigt. Brug hvid til at skabe luft og plads på websitet, så det ikke virker proppet og uoverskueligt.
Sort er mest brug til tekst på websites. Derudover er det meget anvendt i fotogallerier, hvor billederne skal træde tydeligere frem.

Husk at farverne også har forskellige påvirkninger, afhængigt af tonen, nuancen og ikke mindst sammensætningen. Vælg farver og sammensætninger, der understøtter budskabet og hjælper brugeren i den rigtige retning på websitet.

Atcore hjælper virksomheder med at maksimere effekten af deres online investeringer. Vi hjælper virksomheder med at få mere relevant trafik, søgemaskineoptimering, skabe højere værdi på websitet, konverteringsoptimering og at skabe gode og loyale kundeforhold.


Relevant information

http://www.atcore.dk


Pressekontakt


Firma

Atcore ApS
Århusgade 88, 3. sal
2100 København Ø, Danmark

  +45 60 60 44 44
  +45 30 70 74 64

http://atcore.dk

Modtag nyheder fra Atcore ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater