28/06-12
-
Pressemeddelelse
Fem små ting kan være afgørende for om et website modarbejder eller understøtter forretningen
Et website bør at altid leve op til sit formål - som er at motivere til at foretage en handling og dermed få besøgende til at konvertere. Konverteringen kan være at motivere til at tilmelde et nyhedsbrev om de nyeste teknologiske gadgets, eller at overbevise om at købe økologiske grøntsager, - og derved føre den besøgende over til en indkøbskurv og konvertere ham til en kunde. Men på trods af dette er der faktisk mange websites, der modarbejder forretningen, i stedet for at understøtte den.
Websites behøver ikke at være tekniske seje, men de skal som mindstekravet leve op til at understøtte den forretning, man har kørende.
Det typiske website lider et tab på 50% i konvertering
Når alt kommer til alt, er det brugerne af websitet, der bestemmer, hvordan websitet skal se ud, idet det er dem, der sidder med pengene. Derfor bør man altid tage udgangspunkt i at gøre websitet nemt og overskueligt, brugervenligt og at opmuntre til handling. Det typiske website lider et tab på 50% i konvertering, fordi folk ikke kan finde rundt.
Vi kender det alle: Hvis vi ikke kan finde det, vi leder efter - uanset om det er kontaktoplysninger på den gældende virksomhed, eller hvor man skal gå hen i undermenuer for at bestille en rejse, så er chancen for, at man forlader websitet og leder hos konkurrenten, meget stor.
Fem små ting, der kan være afgørende for forretningen på websitet:
- Kontaktoplysninger
Kontaktoplysningerne på websitet skal stå klart og tydeligt. Det er vigtigt at inkludere adresse, telefonnummer og e-mail. Det er også en god ide at skrive om virksomheden, og hvem der arbejder der og have billeder. Jo mere vedkommende og gennemsigtig man er, jo mere vil det motivere besøgende til at tage kontakt.
- Opdatér websitet
Det er vigtigt at sørge for opdatere, så de seneste oplysninger er dem, der står på websitet. Et website, der ikke er opdateret, indikerer, at man ikke anser sine besøgende for at være af værdi for sin forretning.. eller at forretningen ikke længere eksisterer. Det er ikke den besøgendes job at være progressiv og søge kontakt til en virksomhed, der ikke gider opdatere sit site. Det er virksomhedens job at sørge for, at de besøgende er motiveret til at udføre den handling, som man vil have dem til. Og det skal udmunde i så få klik som muligt.
- Overskuelig navigation
Et website skal give mening at finde rundt i. Jo nemmere og mere brugervenlig den er, jo større chancer er der for at få en højere konvertering. Besøgende vil forlade sitet og gå til konkurrenten, hvis de ikke kan finde det, de leder efter.
- Call-to-Actions
Besøgende bør aldrig være i tvivl om, hvad de skal, når de ankommer på et website. Dette kan tydeliggøres med Call-to-Action knapper, links mm. Hvis de besøgende bliver forvirret og ikke ved, hvad de skal, forlader de websitet. Call-to-Actions behøver ikke at være komplicerede, men kan være noget som simpelt som en opmuntring til at tage kontakt eller at tilmelde et nyhedsbrev.
- Gør processen kort
Det er vigtigt at sørge for at de besøgende finder frem til den handling, man gerne vil have dem til at udføre - i løbet af så få klik som muligt. Derfor skal de besøgende ikke lede rundt i undermenuer og små links for at finde frem til det, der er allervigtigst for forretningen. Hvis der sælges varer på websitet, skal den besøgende kunne finde frem til de varer samt indkøbskurven meget nemt og hurtigt.
Atcore hjælper virksomheder med at maksimere effekten af deres online investeringer. Vi hjælper virksomheder med online medieplanlægning, at tiltrække mest mulig relevant trafik, øge konverteringen til det der skaber værdi, og forlænge og øge kundelivstid og værdi.
Relevant information
http://www.atcore.dk
Firma
Atcore ApS
Århusgade 88, 3. sal
2100 København Ø,
Danmark
+45 60 60 44 44
+45 30 70 74 64
http://atcore.dk