16/11-12
-
Pressemeddelelse
Brug Twitter professionelt: Ny bog der henvender sig til virksomheder på Twitter
D. 16. november 2012 udgiver Atcore e-bogen: "Twitter for virksomheder". Bogen er den første bog på dansk om Twitter, med et markedsføringsfokus for virksomheder.
Det sociale online netværk, Twitter er et medie i vækst her i Danmark. På blot et år er antallet af danske brugere steget fra 30.000 til over 100.000 danskere. På verdensplan har Twitter 500 mio brugere som dagligt skriver 340 mio tweets og foretager 1,6 mia søgninger.
"Twitter for virksomheder" er en praktisk og teoretisk guide, og henvender sig til virksomheder, der flirter med tanken om, hvilke muligheder Twitter kan bruges til som værktøj i deres forretningsoptimering eller allerede er på Twitter og har brug for gode ideer til at sparke deres markedsføring igang. Bogen er skrevet til dem, der arbejder med marketing i virksomheder og som kender til Facebook og måske allerede er på Twitter, men ikke helt ved hvad deres næste skridt er. Bogen er også henvendt til komplet nybegyndere i Twitter-universet, og som generelt er nysgerrige for at sparke sociale medier i gang i virksomheden.
Bogen indeholder bl.a: Kom godt og hurtigt i gang med Twitter, lær at tyde andres tweets, Twitter som kommunikationsværktøj, læg en social strategi på Twitter, Twitter i organisationen: administration og ressourcer, crisis management, PR og medarbejderbranding, monitorering af virksomheden på Twitter og hvordan du bedst udnytter Twitters funktioner til at optimere din forretning.
Bogen er skrevet af Martine Gjede på baggrund af flere års erfaring i arbejdet med markedsføring på sociale medier og kan købes på Atcores ebogssite: www.atcore.dk/ebook
"Twitter for virksomheder" er på 320 sider og udkommer d. 16.11. 2012.
For yderligere information kontakt Sebastian Gullak på tlf: 60 60 40 60
Atcore er et digital medie bureau, der hjælper virksomheder med at maksimere effekten af deres online investeringer. Atcore hjælper virksomheder med at tiltrække mest muligt relevant trafik til deres website, øge konverteringen til det, der skaber værdi, og forlænge og øge kundelivstid.
Relevant information
http://www.atcore.dk
Firma
Atcore ApS
Århusgade 88, 3. sal
2100 København Ø,
Danmark
+45 60 60 44 44
+45 30 70 74 64
http://atcore.dk