16/03-11
-
Pressemeddelelse
Atea køber SCT A/S
Atea har købt SCT A/S, der er en specialiseret leverandør af storage og backup-
løsninger. Med købet af SCT opretter Atea samtidig en helt ny enhed, Atea Server
& Storage Solutions, der samler Ateas mange kompetencer inden for server,
storage, backup og arkiveringsløsninger. Købet af SCT styrker Ateas position
som den førende leverandør af server og storage-løsninger på det danske
marked.
Ateas datterselskab dmsave, Ateas forretningsenhed Data Center Solutions og det netop
opkøbte storage-selskab SCT A/S vil sammen sætte agendaen i branchen under navnet Atea
Server & Storage Solutions, når de tre enheder i dag bliver lagt sammen til én. SCT havde i
2010 en omsætning på DKK 60 millioner, og den nye forretningsenhed i Atea vil sammenlagt få
en omsætning i 2011 på mere end DKK 700 millioner.
"SCT er blandt andet rigtigt dygtige inden for storage og backup på teknologier som Netapp
og Commvault. Og netop disse teknologier ønsker vi at opprioritere i Atea, derfor er matchet
så godt. Derudover passer vores virksomheder også sammen kulturelt, hvilket er et af de
vigtigste fundamenter, når vi skal bygge de bedste løsninger til kunderne. Løsningerne tager
udgangspunkt i kundernes behov og bygger på alle de førende teknologier, hvad enten det
drejer sig om lokale løsninger i kundernes egne serverrum eller vores mange cloud-baserede
løsninger," siger afdelingsdirektør Poul Bærentsen, som kommer til at stå i spidsen for den nye
enhed og fortsætter:
"Samtidig med købet af SCT lægger vi alle vores kompetencer inden for dette område sammen
til én enhed, fordi områderne i højere og højere grad smelter sammen. Og det giver vores
kunder langt bedre mulighed for at få den mest kompetente og helhedsorienterede rådgivning,
fordi kompetencerne nu er samlet ét sted."
"Muligheden for at blive en central del af den nye Server & Storage-enhed i Atea var
udslagsgivende for vores beslutning om at sælge SCT. Vi drev en god forretning, men vi kan
se, at vi med Ateas tilgang til markedet og den nye fokuserede enhed endnu bedre kan skabe
gode løsninger og services til vores kunder," siger administrerende direktør Peter Laursen,
SCT A/S.
De 22 medarbejdere fra SCT fortsætter alle hos henholdsvis Atea Ballerup og Atea Århus. Atea
Server & Storage Solutions kommer dermed til at bestå af mere end 60 af branchens dygtigste
og dedikerede medarbejdere.
"Med vores nye dedikerede enhed, vil vi til stadighed stræbe efter at give vores kunder ultimativ
service. Kundetilfredshed er alfa omega for os, og vores filosofi er meget klar, vi vil levere
branchens bedste løsninger og service til vores kunder. Kun på den måde kan vi opbygge
langvarige relationer, som er til både vores kunders og Ateas fordel," siger afdelingsdirektør
Poul Bærentsen, Atea Server & Storage Solutions.
Yderligere oplysninger
Atea
Afdelingsdirektør Server & Storage Solutions Poul Bærentsen
Mobil
30 78 09 20
E-mail
poul.baerentsen@atea.dk
Direktør Jan Elbæk
Mobil
30 78 00 55
E-mail
jel@atea.dk
SCT A/S
Administrerende direktør Peter Laursen
Mobil
40 50 01 02
E-mail
peter.laursen@sct.dk
Sales Manager Jesper Geisler
Mobil
51 23 23 23
E-mail
jesper.geisler@sct.dk
Om Atea
Atea er Danmarks førende leverandør af it-infrastruktur. Med de mest kompetente og højest
certificerede medarbejdere bistår vi vores kunder med specialistkompetencer, produkter,
services og løsninger. I Danmark beskæftiger Atea mere end 1.400 medarbejdere og har en
stærk lokal tilstedeværelse med otte afdelinger fordelt over hele landet. Som en del af Atea-
koncernen er vi repræsenteret i hele Norden og Baltikum. Atea-koncernen er noteret på Oslo
Børs. Se mere på www.atea.dk.
Relevant information
http://www.atea.dk