Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/07-11   -   Pressemeddelelse

Smartphones forsætter fremgangen

Atea præsenterer i dag et kvartalsregnskab, der atter vidner om solide resultater, og regnskabet viser samtidig, at Atea fortsat vinder markedsandele med et driftsresultat, der er steget 27 procent i forhold til samme periode sidste år. Den sunde udvikling skyldes blandt andet, at markedet nu for alvor har taget smartphones og tablets til sig som en fast del af forretningen.

Ballerup, den 14. juli 2011 - Omsætningen for Atea A/S andet kvartal 2011 endte på DKK 1.426 millioner, og det er 11 procent bedre end samme kvartal 2010. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) er vokset med 27 procent i forhold til samme kvartal året før og endte på DKK 45 millioner. De positive resultater skyldes især den generelle udvikling omkring smartphones/tablets og mobile løsninger på de danske arbejdspladser.

"Vi ser en fortsat øget udvikling på dette område, og det vidner om, at de danske arbejdspladser har forstået, at smartphones/tablets øger produktiviteten og medarbejdertilfredsheden ganske betragteligt. Faktisk har en stor global undersøgelse vist, at mobile medarbejdere, det vil sige medarbejdere, som arbejder fleksibelt på smartphones, tablets og hjemmefra, i gennemsnit producerer 240 timer mere om året, end deres mere stationære kolleger. Det burde overbevise enhver virksomhedsleder om, at det er den rigtige vej at gå," siger administrerende direktør Peter Trans, Atea A/S.

Undersøgelsen, der er foretaget af iPass Mobile Workforce1, er baseret på information fra mere end 3.700 mobile enterprise-medarbejdere verden over. Resultaterne fra undersøgelsen stemmer helt overens med Ateas kvartalsresultat, der viser en vækst på området for blandt andet smartphones, fx har hele 94 procent af de mobile medarbejdere en smartphone, og denne tendens har Atea fanget i sit koncept Det frie Valg, hvor medarbejdere i danske virksomheder kan få mest muligt ud af multimedieskatten ved at opgradere fx deres arbejdstelefon over bruttolønnen.

Den samlede omsætning på produkter i Atea er dermed steget 16 procent i forhold til samme periode sidste år, og omsætningen på services er steget med 15 procent.

Stadig et presset marked
På trods af et mindre opsving efter finanskrisen er markedet for it-infrastruktur stadig presset, og det mærkes især omkring større nyinvesteringer inden for det offentlige marked.

"Vi er stolte over, at vi endnu engang formår at vokse kraftigt i et stort set fladt dansk marked. Private virksomheder er begyndt at investere i produktivitetsfremmende løsninger, så som mobile arbejdspladser, videokonference, selvbetjening og lignende, men hos vores offentlige kunder oplever vi, at selv investeringer med en meget kort tilbagebetalingshorisont bliver fravalgt. Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi mange af disse investeringer vil være med til at optimere forretningen og processerne, og på sigt vil betyde store besparelser for de offentlige virksomheder. Men jeg er sikker på, at vi også snart vil se offentlige virksomheder begynde at investere i en øget produktivitet," siger administrerende direktør Peter Trans, Atea A/S.

IDC' prognose for hele 2011 er en vækst på it-området på 4 procent, og det bekræfter, at Atea trods et udfordret marked stadig vinder markedsandele.

Resultat for den samlede koncern
I overensstemmelse med de gode resultater for Atea Danmark, kan den samlede Atea-koncern præsentere gode tal. Omsætningen for koncernen er steget med 22 procent i forhold til samme periode sidste år og endte i andet kvartal 2011 på MNOK 4.948, og driftsresultatet, EBIT, steg med 59 procent i forhold til samme periode sidste år.

For den samlede koncern steg omsætningen på services med 34 procent, hardwareomsætningen steg med 23 procent og softwareomsætningen steg med 13 procent.

Koncernchef Claus Hougesen siger: "Jeg er meget tilfreds med den stærke vækst I indtjeningen, og kombineret med et solidt cash flow giver det rig mulighed for både organisk vækst samt yderligere vækst gennem opkøb."

Kvartalsregnskab for Atea Danmark andet kvartal 2011

Koncernens fælles forretningsmål hedder 20:11:1 og beskriver Ateas ambition om at nå en omsætning på NOK 20 milliarder og en EBITDA på NOK 1 milliard i 2011.

Kvartalsrapporten og en præsentation af resultaterne kan læses på www.atea.com/reports
Pressekonferencen kan ses via webcast på www.atea.com/webcast
Børsmeddelelsen kan læses på www.atea.com/ose

Om Atea
Atea er Danmarks førende leverandør af it-infrastruktur. Med de mest kompetente og højest certificerede medarbejdere bistår vi vores kunder med specialistkompetencer, produkter, services og løsninger. I Danmark beskæftiger Atea mere end 1.400 medarbejdere og har en stærk lokal tilstedeværelse med fem afdelinger fordelt over hele landet. Som en del af Atea-koncernen er vi repræsenteret i hele Norden og Baltikum. Atea-koncernen er noteret på Oslo Børs. Se mere på www.atea.dk.

Relevant information

http://www.atea.com/reports


Billeder


Pressekontakt


Firma

Atea A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup , Danmark

  7025 2550

http://www.atea.dk

Modtag nyheder fra Atea A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater