Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/09-11   -   Pressemeddelelse

Atea IT Expo i Århus viser it-fremtiden

Igen i år åbner Atea dørene for årets IT EXPO den 21. og 22. september - en af de få messer, der år efter år kan tiltrække besøgende. Nyhederne i år er blandt andet mobiltelefoner, der kan bruges til at betale med, selvbetjening i supermarkedet via iPhone og det interaktive klasseværelse samt meget meget mere.

For femte år i træk afholder Atea årets IT EXPO. Det sker den 21. og 22. september i Århus, og Atea forventer, at messen bliver besøgt af over 1.000 it-interesserede. Blandt de 60 udstillere er store producenter som fx HP, Apple, HTC, Cisco og Microsoft repræsenteret, men også mindre producenter som softwarehuset InSilico, der hjælper kunderne med at udvikle egne smartphone-applikationer.

Der har været snakket om det i årtier, men først nu er der ægte fokus på brugerens behov og muligheder i en stadig mere mobil verden. Hør hvad der venter i den nærmeste fremtid på messen, når keynote-taler Preben Mejer åbner messen med et aldrig svigtende bud på det, der vil blive virksomhedernes it-behov om få år.

"EXPO giver de it-professionelle et overblik over de nye produkter på en overskuelig og struktureret måde. Præsentationer og keynotes supplerer med perspektiv og trends. I Innovation Lab har vi 40 medarbejdere, der rejser verden rundt og følger de nyeste trends, og når jeg besøger EXPO i år, vil jeg derfor fokusere på alle aspekter af det mobile, fra enheder til apps. Jeg vil også se på sikkerhed og virtualisering, og hvad der rører sig her. Jeg tror på alle måder, at det bliver en rigtig interessant messe," siger grundlægger af Innovation Lab Preben Mejer.

De brugerorienterede løsninger, der er lige om hjørnet, er fx mobiltelefoner, der kan bruges til at betale med. Det demonstrerer NFC på messen, hvor man kan købe en cola med sin telefon. NFC-teknologien rækker meget videre og på en anden stand, kan messedeltagerne opleve, hvordan en chat-session, film eller andet, som brugeren har gang i, automatisk følger over på den telefon eller pc, som brugeren tager med sig på vej ud af døren. Så er det ikke længere brugeren, der skal have besvær ud af at flytte programmer, dokumenter, ja endda film følger med brugeren, hvor end hun befinder sig.

Interesseområderne på messen spænder bredt lige fra cloud-computing, netværk og videokonference til medarbejderkoncepter, finansiering, datacenterdesign og it-sikkerhed samt meget meget mere.

Andre emner på messen, hvor der er mulighed for hands-on på produkterne:

· Virtual desktop infrastructure battle - hvilken virtuel virkelighed passer bedst?
· Microsoft Lync - hvordan virker det så?
· Print i skyen
· Integration af iPad & iPhone i eksisterende infrastruktur
· 3.000 Macbooks i skyen: sådan gør du
· IBM gennem 100 år - kom og se verdens første slæbbare pc

Bemærk: messen er en fagmesse og derfor lukket for offentligheden.

Relevant information

http://www.atea.dk


Pressekontakt


Firma

Atea A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup , Danmark

  7025 2550

http://www.atea.dk

Modtag nyheder fra Atea A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater